Bum bum, så gik der lige et år. Jeg kan huske, da jeg sad for et år siden og skrev mit første mors dags indlæg, og idag må jeg igen sætte mig på den lidt mormoragtige gyngestol og tænke: “Hold nu op, er der allerede gået et år?”

Vi har egentlig ikke dyrket mors dag traditionen i min familie, før jeg mødte min kæreste. Men han gav sin mor morsdagsgaver, og det smittede af på mig, og da jeg selv blev mor har jeg, som den lidt materielle sjæl jeg også er, været glad for denne tradition.

Min mors dag blev brugt i dyrehaven i hestevogn, da vi skulle fejre min storebrors fødselsdag. Og hjem til min mor og spise flæskesteg, med brune kartofler, sovs og rødkål, og gammeldags æblekage til dessert. For det havde min storebror valgt. og det var helt fantastisk, og fungerede faktisk i sommervejret. Og så fik jeg den fineste ring og en blomst, for som Villads siger: “Mor du elsker blomster”. Det har været en perfekt dag, med perfekt vejr, i et perfekt selskab, med perfekt mad. Hvis du spørger mig kunne det ikke være meget bedre, og det var tiltrængt ovenpå (endnu) en uge præget af sygdom.

Kærligst

Iben 

Så blev yngstesønnen syg igen. Jeg ved det, det er det første vuggestue-år, og var også meget hjemme med Villads dengang han var lille, nu når jeg husker tilbage, for havde da lykkeligt glemt det et øjeblik.

Men Valdemar er blevet syg, og så kommer familiens Teamwork-gen rigtig til udtryk! For hvis der er noget min familie er, så er det for hinanden, når livet blir lige en tand for meget. Og denne gang var ikke en undtagelse. Min mor stiller straks op med børnepasning og kørsel, så alle kan komme på arbejde bare lidt, eller invitere til hjemmehygge, hvor der altid er hjælpende hænder og varm kaffe, idag med tilhørende varm croissant. Det er fantastisk at man er så beriget i sit liv, jeg er sgisme en heldig én!

Kærligst

Iben

Er du blevet et bedre menneske af at få børn?

Det spørgsmål læste jeg flygtigt, da jeg bladrede min Facebook væg igennem for nyheder.

Og nej, det tror jeg ikke jeg er, men et anderledes et – helt sikkert.

For min fokus har ændret sig – jeg har lært flere nuancer og afkroge af mig selv at kende. Og jeg har lært (og lærer stadig) at ændre, tilpasse og fastholde egne behov, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til mine børn.

Jeg har oplevet hvad betingelsesløs kærlighed i virkeligheden er, og er blevet bedre til at slippe følelsen af afmagt og frustration.
Jeg har lært enormt meget af at være blevet mor.

Men at sige at det menneske jeg var før, var mindre godt det kan jeg ikke, det var bare et andet liv, og derfor en anden udgave af mig dengang.

Kærligst

Iben 

Så skal vi afsted til Northside festival. På total tøsefamilietur. BlogOffSister skal afsted med vores mor, over og se Grace Jones.

Vi (BlogOffSister) så hende på Roskilde Festival, for nogle år tilbage og det var en fantastisk koncert. Så denne gang ville mor med og vi glæder os helt vildt!

Grace Jones er helt fantastisk live og så oplever vi også Northside festival for første gang!

Ha’ en fantastisk fredag!

Kærligst

Sofie & Iben 

Når jeg hører min søster eller veninde, snakke om deres børn, glæder jeg mig sådan til, at det bliver min tur.

Siden en meget ung alder, var jeg overbevist om at jeg skulle have børn. Med min egen mor som forbillede, kunne jeg ikke se logikken i, ikke at bringe børn til verden. Dengang var det selvfølgelig minimum 2 og gerne 3-4 børn. Jeg vidste hvordan de skulle se ud og jeg vidste, at blev det tvillinge drenge, skulle de hedde Esben og Esben (da det er navnet på en af min søsters venner – og at de hed det samme, var praktisk når man kaldte på dem).

Meget har ikke egentligt ikke ændret sig. Jeg kom ind i en fase, hvor jeg ville være karrierekvinde og ikke skulle have børn. Så kom fasen, hvor jeg indså, at jeg ikke kunne undvære børn, men max. skulle have ét. Så ville jeg have to, da noget af det bedste i min opvækst, var at jeg havde søskende at lege med. Idag er det fremtiden, der afgør resultatet, men iih hvor jeg glæder mig.

Hvis mine børn bliver mindst ligeså søde, som de nevøer jeg har fået mig, så er jeg lykkelig!

Sofie

Kan man tillade sig at strejke som mor? Bare lidt? Idag har jeg virkelig lyst til at sætte mig på gulvet midt i stuen, med et banner hvor der står “NEJ!”. En lille demostration. Bare sidde der, stille og roligt og protestere.

En stille protest og et stort nej til syge børn! Villads og Valdemar har nu, on and off, de sidste par måneder været syge. Det har været alt fra feber og forkølelse, til den seneste tur til akutmodtagelsen (Det kan du læse om HER)

Så da yngstesønnen imorges vågnede op med masser af snot, en bussemand i panden og lød som en blanding mellem en søløve og en hæs chihuahua når han hostede, så havde jeg lyst til at strejke.

Bare et lille øjeblik. Jeg ved godt det hører med til børnepakken, og jeg er også glad for at jeg trods alt er på barsel, så jeg ikke skulle igang med det store børnepasningspuslespil, men stadigvæk. Hold nu op, hvor er jeg bare træt af sygdom og en hverdag der konstant bliver vendt på hovedet.

Heldigvis ved jeg at det kun er en periode. Og at søvnen, rutinen og overskuddet nok skal vende tilbage.

Kærligst

Iben

jubiiii!

Det kan godt være at jeg fik stikdåser til min fødselsdag, og stadig venter på resten af min fødselsdagsgave (Læs mere om det HER)

men men men…

Drengene har været i byen og købe gave eller rettere gaver.

For Villads kom ind til mig imorges og sagde som følger:

Villads: “Moar?”

Mig: “Ja Villads?”

Villads: “Mor skal have gave og Villads lille gave”.

Som sagt så gjort.

 Villads valgte LEGO duplo, så han kunne lave en masse is. Jeg fik en fin ring fra “Spinning jewelry”, med en masse små hjerter – I love it!

Rigtig god aften til alle!

Kærligst

Iben 

Når man bliver mor går man igennem en masse forandringer, både fysisk og psykisk. En af de ting der psykisk rykkede mest i mig, var at der skete et generationsskifte.

Pludselig blev min mor, min mormor, jeg blev min mor og mine børn blev mig. Jeg kan huske jeg faktisk blev lidt bange. For klart nok er min oplevelse af bedsteforældre, at de er gamle, og dem der er de næste til at forlade verden. Jeg ved godt at det ikke er fordi, at når man bliver bedstemor så er man bare gammel, men der sker alligevel noget i en. Pludselig var jeg jo også selv blevet gammel. Jeg havde nu den rolle min mor har for mig. Jeg havde pludselig den samme betydning af tryghed, omsorg og kærlighed overfor mine børn, som min mor har for mig.

Det fik mig til at tænke meget over livet, døden og alt det der har været med til at skabe en, som det menneske man er. En af de mennesker er min mor.

Min mor har altid været der for mig. Hun har formået at skabe en familie med gensidig kærlighed og respekt. Hun har kæmpet for alle hendes børn og for, at de skulle få de bedst mulige vilkår. Hun har kæmpet for at alle hendes børn skulle få den anerkendelse af verden, som de fortjener. Hun har lært mig, at det jeg giver ud får jeg igen. Hun har lært mig at alt har værdi. Og hun har lært mig at den største gave er mangfoldigheden i verden.

Så jeg vil gerne sige tak. Tak til min mor for at være den klippe jeg altid har kunne læne mig op ad, så jeg ikke væltede. Jeg håber jeg kan give det samme til mine børn.

Glædelig mors dag til alle de dejlige mødre derude!

Kærligst

Iben