Jeg havde foræret min kæreste 2 billetter til Bikstoks ekstrakoncert i Vega. Den første koncert de holdt tilbage i december, blev udsolgt i løbet af ingen tid, men heldigvis for os valgte de at spille i Vega en gang mere.
Og heldigvis for mig, valgte min kæreste at tage mig med, på trods af min arm i gips, som satte en stopper for fest og dans. Vi endte bagerst i Vega oppe på siddepladserne, med en udsigt hvor vi kunne se det hele. Men det var svært at sidde stille, og havde jeg ikke haft armen i gips og spist smertestillende, så var jeg hoppet ned på gulvet og deltaget i den kæmpe fest der var dernede! Det var som at få en smag af Roskilde festivallen. Det var som at stå i på Arena scenen, 50 grader varmt, røgskyer og masser af dans og fest!
En fantastisk koncert, af dygtige mennesker, der levererede en topklasse fest!
Tak for en fantastisk aften til min kæreste og til Bikstok.
Når solen skinner over Nakke nær Rørvig og uge 30 starter, er det tid til Nakkefestival.
Den hyggeligste og dejligste lille festival jeg nogensinde har været på. Den er placeret på en skoles fodboldbane, få kilometer fra Rørvig havn.
Der er hygge stemning alle steder – selv på toilettet, som er blevet udsmykket med et individuelt tema, som f.eks. skov, digte, eller som det der er billede af herunder, bordtennis!
Det er for det meste ukendte bands der spiller, og derfor en masse ny musik man oplever når man er der. Endvidere er der masser af kunst, gøgl, hygge og spas.
Nakkefestival havde i år 20 års jubilæum. Første gang jeg var på Nakkefestival var vi ikke mange, jeg tror vi var ca. 54 gæster. Og selvom festivallen er vokset så er den gode stemning der emmer af positivitet, kærlighed og imødekommenhed, stadig helt i top. Man snakker om Nakkekærlighed eller Nakkeånd, som er noget helt specielt, og det er det også!
Så hvis du er til festival hygge, musik, sjov, spas og gøgl, så er Nakkefestival helt sikkert et sted der er værd at besøge!
Jeg holder så meget af den festival, at jeg kom alt for sent i seng, altså taget i betragtning at jeg har to små børn, og skulle tidligt op og hjem næste dag. Men til gengæld gik jeg i seng til dette smukke syn!
Efter en formiddag med vores dejlige drenge på stranden, afleverede vi dem i bedsteforældrenes trygge hænder, og vente snuden mod Roskilde Festival. En 12 timer uden børn, men med dejlig stemning, og forhåbentlig fantastiske musik oplevelser ventede.
Efter ankomst til festivallen stod den på shopping. En af mine ynglings beskæftigelser på Roskilde, udover at drikke en masse øl og høre en masse lækkert musik, er at shoppe. De seneste år er der kommet flere og flere, især tøjmærker, til festivallen, såsom Mads Nørgaard, Wood Wood og Henrik Vibskov. Man kan gøre en god handel af gamle kollektioner. Jeg fik da også både tøj og smykker med hjem.
Efter aftensmaden og nogle ture rundt på pladsen, hvor man hørte forskellige bands når man alligevel gik forbi scenerne, skulle vi hente min mor. Hun havde sin første tur til Roskilde og skulle, ligesom os, se sir Paul McCartney. Vi satte os i køen og ventede en lille halv time, inden vi blev sluset ind i pitten.
Efter en lille times venten i pitten, gik Paul McCartney på scenen. Det startede godt, men efter en halv times tid begyndte jeg at savne noget jeg kendte. Men der gik ikke længe før, at så gav han den gas. Med en hit parade af dejlige sange og et fantastisk sceneshow.
Efter ca. to timer og 45 minutter gik sagde Paul tak for denne gang og vi ses næste gang, og vi takkede også! En fantastisk koncert!
Efter at have fulgt min mor op til den indgang hun kom fra, gik vi tilbage til Orange scene. Vi kunne ligså godt se noget af Suspekts koncert, imens at trafikken fortog sig.
Og det var jeg glad for vi gjorde, for hold nu op en fest de holdt! Desværre var der ikke mere energi i kroppen, og efter ca. en time gik vi trætte mod bilen. Men en super festival endnu engang!
Billedet er fra Roskilde 2014 hvor jeg var gravid med Valdemar.
Jeg har været på Roskilde festival hvert år, med få undtagelser, siden 1999. Jeg elsker at være på festival og Roskilde har helt sikkert vundet mit hjerte.
Så det at være gravid skulle ikke være en hindring for at komme afsted. Første gang jeg var gravid på Roskilde var i 2011. Jeg ventede Villads og var ca. 3 mdr. henne. Jeg mener jeg ankom om tirsdagen, et par dage efter lejren var ankommet, da jeg på det tidspunkt var meget træt og godt vidste, at søvn ikke er det man får mest af på en festival. Det gik fint. Jeg gik lidt tidligere i seng og hørte den samme joke mange gange (da jeg var den eneste i lejren, der kunne huske at den var fortalt før), og hørte ekstrem meget musik, da jeg jo aldrig var for fuld til at se en koncert. Jeg morede mig med at give superlight øl til folk der kom forbi, og nød ellers stemningen som alle andre.
Den anden gang jeg var gravid på Roskilde var i 2014. Jeg ventede Valdemar og var ca. 5 mdr. henne. Denne gang kørte vi lidt til og fra festivallen. Både fordi Villads ikke skulle passes for mange dage i træk, og fordi maven var væsentlig større og jeg sov knap så godt i et telt. Det var stadig super hyggeligt. Man skal selvfølgelig være ekstra opmærksom på at maven ikke får skub og stød i de store folkemængder, så dem holdte jeg mig væk fra. Jeg stod i pitten foran orange, og det var kun på vej ind og ud af denne, at det blev lidt trængt. Jeg fik shoppet, spist god mad og hørt en masse fede koncerter.
At være gravid på festival er ikke så dårligt endda, især ikke når det er Roskilde, som jeg elsker så højt.
Med sommer på tapetet er det festival tid, og når man snakker festival kan man ikke komme udenom Rosklide.
Roskilde festival er uden tvivl den dejligste festival, i min optik ihvertfald. Jeg elsker den festival, men efter jeg har fået børn har det været begrænset hvor meget vi har besøgt den. Vi har været der nede flere enkelte dage, som f.eks. sidste år hvor vi var der torsdag og fredag til lørdag. I år bliver det lørdag, hvor vi skal ned og se Poul McCartney.
Men hold nu op hvor jeg savner det. Jeg savner 9 dage i festival mood (Vi kom typisk lørdag og tog hjem mandag, efter festivallen var slut), og det at kunne trække hverdags stikket ud og glemme det hele. Bare nyde vejret (Når det var godt), sine dejlige venner, stemningen og de mange koncertoplevelser.
Og så er det ekstra svært at se de mange uploads på facebook derfra. Man kan næsten lugte urinen og smage de kolde fadøl, når man sidder og ser det ene billede efter det andet.
Jeg glæder mig meget til på lørdag, hvor jeg kan få mig en lille dosis Roskilde festival, til at klare det næste år på.
Hold nu op hvor er vi bare trætte og mætte af fredagens oplevelser.
Turen gik (som du kan læse her) til Northside festival, for at se Grace Jones. Vi ankom til festivalen ca. halv to og fik straks armbånd på. Så var vi klar. Det var først i sidste øjeblik, at vi egentlig fik undersøgt, hvem der ellers var på programmet og hvem vi mente, var værd at se. Vi kunne blive enige om i hvert fald 4 bands, vi gerne ville se.
Vi gik straks en runde og fandt en siddeplads med skygge. Da man ikke fik udleveret en programoversigt, eller et kort over pladsen, tog det os lidt tid, at danne os et overblik.
José González
Da vi ankom, var José Gonzales allerede så småt igang, med hans stille coverudgaver. Vi nåede da også at høre, det kendte cover-nummer “Teardrop”, som bestemt ikke skuffede. Næste kunstner på scenen var Barbara Moleko. På trods af, hun bandede rimelig meget, så fik hun da startet festen og vi fik rystet måsen i solen.
Dizzy Mizz Lizzy
Herefter gik det slag i slag med musikken. Pladsen er lille, og de to scener afløser hinanden, så der er konstant musik. Det er dejligt, men i forhold til Roskilde Festival (som er der, vi er mest hjemmevant) også mere støjende. Altså var der ikke mange steder at søge hen, hvis man ville have lidt ro i hovedet, eller bare ønskede at føre en normal samtale.
Dette betød at vi tog en slapper i bilen, inden aftenkoncerterne – det gjaldt jo om at have energi til hele aftenen.
Senere kom vi op i gear til bl.a. Dizzy Mizz Lizzy, som leverede et godt show, der bød på nyheder, såvel som en masse nostalgi (heldigvis for os)!
Alt-J
Også FKA Twigs vi lov til at opleve, men det blev desværre et kort visit, da hun optrådte samtidigt med Alt-J. Til Alt-J koncerten, var lyden til gengæld så dårlig, at hans ellers så nuancerede elektroniske musik, druknede i bass og endte med at blive en noget monoton oplevelse. Musikken var i stedet kommet til sin ret, havde han optrådt på Arena scenen, på Roskilde Festival.
Det sidste vi fik lyttet lidt til inden Grace Jones, var Wu-Tang Clan. Her var lyden så dårlig, at mikrofonerne pev og skrattede under hele intro-nummeret. Heldigvis gav et af Wu-Tang medlemmerne (RZA), lydmanden en lille opsang, hvilket hjalp gevaldigt på resten af koncerten. Vi valgte dog at se resten af koncerten på afstand, en koncert der viste sig at vare næsten 2 timer.
Endelig blev klokken 01.00 og vi stod klar aller forrest, til at se dagens højdepunkt; Miss Grace Jones! Og vi fik lov at vente yderligere en halv time, inden festlighederne startede, men så gav hun den ellers, alt hvad den kunne trække.
Grace Jones
I en alder af 67år, formåede kvinden stadig at danse rundt, i tårnhøje stiletter, med bare bryster, korset og body paint. På trods af en forstuvet ankel, dansede hun stadig rundt på scenen, og skiftede tøj imellem hver sang. På et tidspunkt satte hun sig på skuldrene af en af vagterne, for at kommandere ham rundt imellem sine fans. Hun skulle som altid hilse på og denne gang, fik vi alle 3 (vi fra BlogOffSister+Mor) trykket hånden, på en af de nok største og mest spektakulære ikoner, igennem tiderne.
Efter en time sluttede hun koncerten af, med nummeret “Slave to the Rythm” – som traditionen tro, bestod af hende, der hulahoppede sig igennem hele akten.
Ligesom på Roskilde, var det en fantastisk koncert, som efterlod én med en masse indtryk, der skulle bearbejdes og snakkes igennem efterfølgende.
Så var det bare turen hjem. Først et par timers søvn i bilen, så en færgetur mod Sjælland kl. 07.00.
Nu er vi hjemme igen, efter en ligeledes dejlig dag, med grandfætterens fødselsdag (Tillykke !) . Det har været en fantastisk weekend, med masser af grineflip og dejlige oplevelser.
Så skal vi afsted til Northside festival. På total tøsefamilietur. BlogOffSister skal afsted med vores mor, over og se Grace Jones.
Vi (BlogOffSister) så hende på Roskilde Festival, for nogle år tilbage og det var en fantastisk koncert. Så denne gang ville mor med og vi glæder os helt vildt!
Grace Jones er helt fantastisk live og så oplever vi også Northside festival for første gang!
Forventningerne var store. Den længe ventede Rasmus Seebach koncert, som en af bedsteveninderne og jeg gav min lillebror i december, er her endelig.
Med en oppakning bestående af tæpper, tøj og køretol drog vi afsted mod Valbyparken. Dog med et lille stop på vejen. Uden mad og drikke duer helten ikke. Så vi smuttede lige forbi “Grillen” på Nørrebrogade. En dejlig restaurant med gode burgere, fritter og det vigtigste for Alexander, masser af cola!
Alexander på “Grillen”.
Så Gik turen med 3A til Valbyparken. Der var fyldt godt op og musikken var allerede igang. Vi kom lige til Ankerstjerne, hvilket passede helt fint. Især når man så de lange køer ved madboderne, gjorde det ikke noget vi kom lidt senere.
Vi hørte lidt på Ankerstjerne og fik købt hætte trøje til Alexander, samt solbriller til mig. (Ja nu skulle den sgu ha’ gas, mor har været lukket inde i flere uger med syge børn).
Alexander med sin nye hættetrøje.
Mig og mine solbriller.
Der blev købt mere cola (meget vigtigt) og bland selv slik, og så startede det.
Det var en fantastisk koncert. Der blev danset og sunget, og ham Rasmus Seebach var god til at komme rundt på hele scenen hele tiden. Så selvom vi stod tilbage og Alexander ikke er særlig høj, så kunne vi sagtens følge med i det hele.
Scenen, hvor man lige kan skimte Rasmus Seebach. (Det er ham i det sorte tøj).
Alexander var glad og træt da vi sad i bussen hjem. Det var en fantastisk oplevelse både for ham og os.
Så var det koncert tid igen. Denne gang fredagsrock i Tivoli. Jeg undres hver gang over at man kan have så dårlig lyd, men tror jeg glemmer det, fordi jeg elsker stemningen i tivoli. Det at stå i hjertet af københavn og få en stemning af festival. Men igår blev det lige lidt for meget, da højtalerne begyndte at skratte. Ja sådan lød det, og det lød ikke som om det var meningen.
Koncerten var med “De Eneste To”.
To sangere som virkelig kan supplere hinanden, på den fede måde. Og det gjorde de også igår, desværre nåede energien bare ikke ud til publikum, eller rettere nåede ikke så langt så den ramte mig, der stod et godt stykke tilbage.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at de gerne ville, og de gjorde også et ihærdigt forsøg på at få menneskemængden “op i gear”, men det var bare en lidt flad fornemmelse man gik hjem med. Jeg vil super gerne opleve “De Eneste To” igen. Jeg tror at en scene som Arena på Roskilde festival ville være fantastisk for dem, eller et lukket spillested hvor man rigtig kan mærke deres energi.
Min sommer er allerede ved at blive fyldt med koncerter! WIN! Jeg elsker musik! Har været flittig gænger på Roskilde i mange år og elsker at være til koncert.
Nogle af de fedeste koncerter jeg har været til må være Michael Jackson, Grace Jones, Metallica, System Of A Down og U2. Ja, hvis jeg tænker efter, har der været endnu flere. Tidligere på året var jeg inde og se TV2 (Det kan du læse mere om HER), og igår var det så Thomas Buttenschøn på Bremen Teater, i selskab med min skønne kusine.
Det var min debutkoncert med Thomas Buttenschøn. Jeg kender hans musik, men er genremæssigt nok mere til lidt hårdere rock, som I nok kan læse af ovenstående opremsning af koncerter.
Men hold nu op han gav den gas! Det var sjovt, hyggeligt, rørende og ærligt. Faktisk bare pissefedt. Så hvis I derude får muligheden, så skal I smutte forbi ham i fremtiden.
Det var en super hyggelig aften og en dejlig oplevelse. Jeg glæder mig allerede til endnu mere musik, som bl.a. står på Grace Jones på Northside festival og Poul McCartney på Roskilde festival.
