Jeg glæder mig til at være Mor

Når jeg hører min søster eller veninde, snakke om deres børn, glæder jeg mig sådan til, at det bliver min tur.

Siden en meget ung alder, var jeg overbevist om at jeg skulle have børn. Med min egen mor som forbillede, kunne jeg ikke se logikken i, ikke at bringe børn til verden. Dengang var det selvfølgelig minimum 2 og gerne 3-4 børn. Jeg vidste hvordan de skulle se ud og jeg vidste, at blev det tvillinge drenge, skulle de hedde Esben og Esben (da det er navnet på en af min søsters venner – og at de hed det samme, var praktisk når man kaldte på dem).

Meget har ikke egentligt ikke ændret sig. Jeg kom ind i en fase, hvor jeg ville være karrierekvinde og ikke skulle have børn. Så kom fasen, hvor jeg indså, at jeg ikke kunne undvære børn, men max. skulle have ét. Så ville jeg have to, da noget af det bedste i min opvækst, var at jeg havde søskende at lege med. Idag er det fremtiden, der afgør resultatet, men iih hvor jeg glæder mig.

Hvis mine børn bliver mindst ligeså søde, som de nevøer jeg har fået mig, så er jeg lykkelig!

Sofie