Tillid til mit barn

Jeg er en person der nemt forestiller mig, hvordan ting kan gå galt. Måske bare for altid at være forberedt på worst case scenariet. Da min søn gerne ville prøve at køre alene med elevatoren, lod jeg ham gøre det. Jeg måtte sætte mig på hænderne, og løbe hurtigt op af trapperne, og håbe på det hele gik godt. 

Min frygt var hvis han skulle sidde fast i elevatoren alene, og at det ville kunne mærke ham for livet. Men jeg ved også at jeg som forældre kan komme til at “vidergive” min frygt til mine børn, og jeg tænker derfor meget over, hvis det værste skete, hvad ville konsekvensen så være, kontra den succesoplevelse mit barn ville føle.

I dette tilfælde ville der være en lille chance for at det måske ville gå galt, men samtidig en ret stor chance for at det ville gå godt, og derfor fik min søn lov. Vi havde lavet en klar aftale (om at man ikke måtte trykke på nogle knapper andre end den med “pil op”), og det var han helt med på. Og selvfølgelig gik det jo godt, og sønnen var pavestolt!

For børn skal have tillid fra sine forældre til at gøre deres egne erfaringer, med kyndig vejledning og gode råd fra forældrene selvfølgelig.

Kærligst

Iben