Ville du ikke ønske de var anderledes?

Endnu et af de spørgsmål jeg har fået rigtig meget, når jeg har fortalt om mine brødre.

Men det er et yderst svært spørgsmål at svare på. Helt ærligt ville du ønske at din bror eller søster var en anden end den de er? Jeg kender ikke mine brødre som andre, så hvis jeg skulle ønske de var anderledes, ville det jo ikke være dem. De brødre som jeg elsker højt, præcis som de er.

Jeg tror mennesker spørger mig om dette, fordi de tænker at man går glip af noget, når man har handicappede søskende. Måske fordi de tænker at man ikke kan betro sig på samme måde til dem, eller måske fordi de tænker de tager meget tid og opmærksomhed, så man som søskende ville ønske at de var som alle andre. At være søskende til handicappede er også specielt. Det kræver energi fra hele familien, og det koster da på opmærksomhedskontoen.

Jeg hørte engang at vistnok op til 80% af søskendebørn til handicappede, kom indenfor plejesektoren. Netop en af grundene skulle være, at man er så hjemmevant i at pleje og yde omsorg, da det er det man har gjort hele livet. Man ligger sin energi der hvor opmærksomheden er, og den er oftest hos den handicappede. Dette er ikke et valg man tager som forældre; at nu vil man give mere opmærksomhed til en end til en anden. Men jeg tror det er et naturligt instinkt “at passe på den svageste”.

I min familie fyldte det da også. Jeg kan huske jeg sagde til min mor nogen gange at: “Jeg ville ønske jeg var handicappet”. Ikke fordi det var selve handicappet jeg ønskede, men det at der var ting de ikke skulle lave, som f.eks. lektier. Jeg lærte dog hurtigt, at de havde nogle langt hårdere kampe at kæmpe her i livet.

Ville jeg ønske de var anerledes? Absolut ikke!

Men ville jeg ønske at Mads kunne få kørekort, så han kunne blive buschuffør eller brandmand, som han så gerne vil? Eller at Alexander ikke var så plaget af sin gigt og sin søvnapnø? Hell yeah! 

Når jeg har spurgt min mor, hvad noget af det hårdeste ved at få handicappede børn er, har svaret været, at de ikke kunne blive lige præcis det de ville.

Jeg har selv tænkt meget over dette, og jeg tror også det ville være noget af det der gjorde mest ondt, hvis jeg fik et handicappet barn. Og så det, at de altid vil være afhængig af et andet menneske. De vil aldrig 100% kunne klare sig selv. Og det stiller store krav. Især til de mennesker som skal hjælpe dem. De vil aldrig kunne gøre det ligeså godt som os, men vil de gøre det godt nok? Jeg tror det vil være noget af det sværeste.

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME