Getaway

img_2675

Så blev det endelig marts, og dagen for en længe ventet veninde getaway var endelig kommet!

Vejret skrev ikke ligefrem forår, selvom kalenderen for længst havde annonceret, at første forårsmåned var startet, og derfor kunne denne getaway ikke være kommet på et bedre tidspunkt. Tempoet skulle sættes ned og det blev det, på Comwell Borupgaard, med et af de bedste mennesker jeg kender.

Vi ankom lidt efter kl. 14 lørdag, tjekkede ind og smuttede straks op på værelset. Et værelse med alt hvad man har brug for, og i en god størrelse. Herefter gik turen til spa-afdelingen, hvor vi fik placeret os selv i diverse sauna’er, med gran på gulvet eller damp i massevis. Vi fik padlet rundt i opvarmet pool, dyppet os i en iskold en af slagsen og boblet rundt i et dejlig varmt boblebad. Det var fantastisk, og selvom der var en del mennekser sådan en lørdag eftermiddag, følte man ikke at man sad lårene af hinanden.

Da middagstiden nærmede sig, smuttede vi på værelset og skiftede til vores aften outfit, og så gik turen mod baren. Vores ophold var inklusiv en tre retters menu og en velkomstdrink, og åbentbart også en lille starter, i form af en lille lakse anretning.

Det var en rigtig god middag og stemningen i restauranten var god, med live musik og et opmærksomt personale, der sørgede for kolde drikke og varme retter.

Efter middagen og et lille ekstra smut i baren, gik vi på værelset og sludrede indtil vi faldt om, glade, trætte og mætte.

Søndag morgen smuttede vi, efter et mislykket forsøg på at sove længe, i spa’en igen, og denne gang gik vi også en tur udenfor til deres udendørs boblebad. Her tror jeg vi kunne have siddet resten af dagen. Det var fantastisk at sidde i kulden, indhyllet i varme bobler, og med naturen som kulisse. Vi blev hurtigt enige om, at når vi engang kom forbi igen, for det skal vi med garanti, så skulle vi starte udenfor. Og prøve saunagus, for det nåede vi heller ikke denne gang.

Efter et veloverstået morgenmad, som indeholdt alt hvad hjertet kunne begære, bevægede vi os hjem til hverdagen igen. Trætte, men på den helt rigtige, afslappede måde, og med ny energi på kontoen.

Så tak til Comwell Borupgaard, vi kommer helt sikkert retur en dag! Og bare for en god ordens skyld, er dette indlæg på ingen måde sponsoreret, men bare en fortælling og en anbefaling fra mig til jer, om at trække stikket engang imellem – det er fantastisk hvad et døgn velvære kan gøre.

img_2673

Fra værelset

img_2686

Vores velkomstdrink og starters.

img_2730

Desserten.

img_2712

Og så fik jeg også et stenslag… Som over natten, blev til en revne… Men det kunne ikke ødelægge mit humør, efter denne fantastiske weekend.

Kærligst

IbenME

Lalandia

fullsizerender

Min lille mini-guide

Jeg har været i Lalandia Rødby for første gang i 20 år, sammen med hele den pukkelryggede familie, fra mandag til torsdag, og det har været en rigtig hyggelig tur. Her er lidt tanker om opholdet, som måske kan være en inspiration, hvis du står og skal afsted med familien.

Huset

Det har været en tur, der tog udgangspunkt i de yngstes behov, og derfor var vi ret afhængige af at vores fælles base, huset, var godt indrettet da resten af familien nok ville bruge mere tid der end i vandlandet (Eller Aquadome, som det hedder). Vi var 6 voksne og to børn (på 2 og 6 år) afsted. Huset levede heldigvis op til vores forventninger. Vi havde lejet et af de største huse, med to store værelser og toilet på øverste etage, fællesrum, køkken, bryggers, toilet med bad og et soveværelse på nederste etage. Det fungerede godt, da alle havde mulighed for at trække sig og få lidt tid for dem selv, hvis de havde brug for det. Man skal dog være opmærksom på at det er sparsomt med redskaber i køkkenet til madlavning. Der er en pande, et par enkelte gryder, nogle få skåle etc. Det er som sådan fint nok, men madlavningen til otte mennesker med meget forskelige smagsløg og spisevaner tager en del længere tid. Endvidere vil jeg råde alle der skal lave pommes fritter i ovnen, at sætte dem over i god tid 🙂 Men bortset fra det fungerede det fint, og der var mulighed for både at vaske og ikke mindst tørre tøj ude i bryggerset.

Aquadome

Var en del mindre end jeg huskede det, men jeg er også blevet en del højere end sidst jeg var afsted. Det fungerede godt (da jeg fandt ud af hvordan skabene i omklædningen virkede) og der var masser af aktiviteter for begge børn. Dog ville jeg ønske man kunne orientere sig lidt bedre om de forskellige bassiner. Man fik ved udlevering af nøgler, et kort over området, og det kunne være lækkert med et kort over aquadome – mest fordi det kan være svært at finde handicap faciliteter og genneskue hvilke bassiner der ville egne sig til mine to brødre. Men børnene havde en fest.

Spise ude

Der ligge et slags center i forbindelse med Aquadome. Her kan man bl.a. finde et supermarked, små butikker, returanter, spillehal og bowling. Vi valgte den sidste aften at tage ud og spise. Vi valgte “Bones”, som har et stort udvalg af kød. Her kunne vi få både salat, bøffer, spareribs, burger og kylling. Der var salatbar og sovs, kort fortalt alt hvad vores familie havde lyst til, og fik jeg sagt der var tag selv soft-ice? Betjeningen var super og resturanten var børnevenlig, så den kan jeg helt sikkert anbefale. Endvidere er der også en Baresso, der skabte stor glæde hos de voksne, som kunne få dejlig kaffe og børnene kunne få cookies.

Andre aktiviteter

Der er et hav af aktiviteter i centeret der er tilknyttet aquadome, som skøjtebane, trampoliner, minigolf, spillehal etc. Villads fik prøvet spillehallen, hvor man åbentbart får nogle små point-billetter hver gang man har spillet på en maskine, billetterne kan man senere bruge til at vælge et lille stykke legetøj. Det ville vi gerne ha´opdaget fra start, da nogle maskiner giver flere point end andre, men han fik da lige akkurat nok til en lille krokodille. Han syntes det var en fest og det var jo det vigtigste. Vi valgte dog også at tage ud og væk fra Lalandia. Vi tog til Knuthenborg safaripark den ene dag, og torsdag på turen hjem smuttede vi forbi middelalder-centeret. Begge steder ligger ca. en halv times kørsel derfra og er fantastiske steder, med masser af sjov for både børn og voksne.

Andre tips

  • Vi havde vores eget dynetøj med. Det gjorde det altså lidt nemmere, og ikke mindst hurtigere, at “flytte” ind i det nye hus.
  • Tag evt. håndsæbe og vaskemiddel med. Der er et par vasketabs når man kommer til opvaskemaskinen, men det er også det. Vi brugte vaskemaskine og tørretumbler og det var altså rart, og vores strømregning var ikke særlig høj, trods dette.
  • Pak svømmetaske, det er rart at have alt til aquadome, samlet et sted.
  • Hvis I er en familie der elsker film, så husk dvd afspiller og film, et apple- tv eller anden streaming-afspiller. Der er diverse tv-kanaler, men vi savnede at kunne samles om en film om aftenen. Især fordi vejret var præget af regnbyger.

 

Jeg håber min lille guide har været inspirerende og at hvis I skal afsted at I får en skøn tur! Vi vil gerne afsted igen og er nu blevet en del klogere på hvordan og hvorledes.

Kærligst

IbenME

Mal de débarquement

img_5950-jpg Betyder syg af at gå i land, og er en beskrivelse af det fænomen hvor man på trods af at man for eksempel ikke sejler mere, stadig føler at jorden gynger under én.

Og sådan har jeg det, efter flere dage i en båd, gynger jeg stadig rundt.

Jeg er landet i Lalandia med hele familien, efter en fantastisk sejltur med nogle af de dejligste mennesker i mit liv. Vi sejlede fra København til Rødvig, og efter et par dage i havnen, grundet dårlig vejr, sejlede vi videre til Stubbekøbing.

Det har været en fantastisk tur og her er et lille indblik fra dagene:

img_5858-jpg

img_5861-jpg

img_5860-jpg

img_5878

Første dag var en regnfuld én af slagsen. Den startede med tåge og dårlig sigbarhed og endte med en masse regn.

Vi endte i Rødvig hvor vi, grundet vejret, måtte blive et par dage.

img_5885-jpg

fullsizerender img_5921-jpg

Når det nu alligevel regnede, kunne vi ligeså godt besøge det lokale skibsmotormuseum.

img_5938-jpg

Søndag aften endte dog smukt, og mandag morgen kl. 7, var det afsted mod Stubbekøbing.

img_5950-jpg

img_5954-jpg

img_5957-jpg

image1

Det var helt igennem en fantastisk tur, og jeg glæder mig allerede til næste gang!

Kærligst

IbenME

New in #6

Okay, okay, der var vist lidt mere end et par sko jeg kom hjem med, efter vores tur til London i starten af december måned. Jeg kom nemlig også hjem med denne her:IMG_2809

Jeg har længe gået og kigget efter en lille skulder taske, hvor der lige kan være plads til det mest nødvendige. Der er mange fede skuldertasker, og mit absolut favorit taskemærke må være Chanel. Men jeg skal lige spare op i et år eller to, før jeg kan købe mig sådan én. Indtil da må jeg finde et alternativ, det fandt jeg i lufthavnen på vej hjem, og var solgt med det samme. Jeg bruger den stort set hver dag, og det er allerede et af de bedste køb jeg har gjort længe. Du kan finde den her.

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME

New in #5

Jep lidt nyt skal der til, også her i julen. Jeg var i London med min mor og søster, her i starten af december. En tur miniblogoffsister og jeg faktisk havde planer om at skrive om sammen, men grundet ekstrem travlhed er det ikke blevet til noget, endnu.

Men i London faldt jeg over de her:

NIKE-ROSHE-FLYKNIT-PRM-746825_002_A_PREM

NIKE ROSHE ONE FLYKNIT PREMIUM

Jeg fik dem dog ikke med hjem, da dem jeg prøvede var det sidste par, og de kunne ikke finde makkeren til udstillingsmodellen. Men en hurtig søgning på internettet og de var bestilt. Jeg modtog dem med posten i sidste uge, og har idag haft dem på for første gang, og de er fantastiske. Du kan finde dem lige her.

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME

Turkish delight

IMG_0469

Så skulle kolbøttefabrikken på ferie, og hold nu op en ferie vi har haft. Vi skulle prøve det der koncept med all inclusive. Et koncept der lød meget tiltrækkende, når man lever i hverdag med meget praktik og mange gøremål.

Vi ankom til hotellet hen ad aftenen søndag. Det var en lang tur. Alle tog flyveturen med bravur, men vi var trætte da vi kom frem, og gik derfor hurtigt i seng efter maden.

IMG_0358

Mandag stod den på pool-hygge. der var en fin børnepool med rutschebane, og en god stor pool. Desværre var der også musik fra ca. 10-13  og fra 15-18/19 stykker. Det var utrolig irriterende, og da hotellet lå længere væk fra byen end vi troede, så var man meget fastlåst ved poolen, og derved også larmen.

IMG_0416IMG_0403

Vi besluttede derfor at tage til stranden tirsdag. Vandet var fuld af bølger, så det var ikke nemt at bade i, og slet ikke for Mads, Alexander eller Villads, der hurtigt væltede omkuld. Da Villads briller blev fanget af en bølge, mens han legede i vandkanten, var der ikke den store lyst til at blive. Vi tog istedet hjem, og kørte så mod byen for at købe et par reservebriller. Optikeren sendte en bil, der kørte os frem og tilbage, og brillerne havde vi i hænderne en times tid efter vi var trådt ind i butikken. Så virkelig god service må man sige.

Der lå også en legeplads på hotellet, som vi besøgte et par gange.

IMG_0436IMG_0446IMG_0524

Onsdag blev endnu en pool dag, og man havde efterhånden vænnet sig til musikken og larmen.

Torsdag tog vi på tur med et skib (der lignede et sørøverskib). Vi sejlede på havet og på floden. Og efter endt sejltur blev vi kørt ud til et vandfald og videre til et marked. En god tur, men der var desværre ikke meget sjovt på markedet, hvor det var svært at finde en hæveautomat og meget varmt.

De sidste to dage blev vi på hotellet.

IMG_0552IMG_0553IMG_0549

Ferien var på ingen måde det jeg forventede. Jo hotellet, men jeg må indrømme, at jeg ikke er til ubetinget tilgang til mad. Det mister simpelthen sin charme, når man kan spise hele tiden. Det med at gå en tur, vælge en restaurant, læse et menu kort, tænke over hvad man har lyst, etc., det var noget jeg savnede.

Jeg følte at man blev meget låst. Vi troede at byen var tættere på, så vi havde mulighed for at komme ud og se mere. Men derfra og sige det var en dårlig ferie; absolut ikke. Der var op-ture, og knap så meget op-ture, men vi havde det sjovt. Min storebror var ude og bade flere gange, og kom næsten under med hele hovedet, hvilket var super sejt, og vi har prøvet at holde en papegøje, fået nogle virkelig grimme tallerkener med billeder af os der holder en papegøje, spist, grinet og badet en masse.

Men ferien næste år bliver noget andet. Nok ligeså skørt, for det er det vi kan lide, men nogle andre rammer, hvor det er os selv der larmer mest.

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME

Festivitas i det sønderjyske

image3

Så stod det på familie tur til det Sønderjyske. To af mine ynglingsmennesker havde slået deres fødselsdage sammen og holdte kæmpe 100 års fødselsdag, med telt i haven og hele molevitten.

Det var vores første lange køretur med Valdemar. Men hold nu op han er en tålmodig lille gut, som når han ikke sov sad og legede lidt med en taskerem (som åbenbart er bedre end legetøj?).

Vi holdte en lille køre pause på Fyn, hvor vi fik lidt og spise og strukket benene, og for Valdemars vedkommende den lille ryg.
Men turen frem og tilbage gik super fint og det var en dejlig fest, hvor de voksne snakkede og børnene legede, og alle hyggede sig.

Vi havde lejet et værelse hos en lokal, en ældre dame, hvis hus lå en kilometers penge fra der hvor festen skulle holdes. Det var super billigt, nemt og så lavede hun kæmpe morgenbord til os også! Win!
Efter morgenmaden og en tur over grænsen, for at købe (en masse) slik og sodavand, vendte vi snuden hjemad. Mange kilometer på kort tid, men var bestemt køreturen værd, for hold nu op hvor var det bare hyggeligt!

Der blev spist en hel del af denne lækre sag.

Der blev spist en hel del af denne lækre sag.

Festet til den lyse morgen blev der ikke, for vores vedkommende ihvertfald. Der er en lille gut der forventer morgenmaden serveret kl. 6:30, som vanligt.

Kærligst
Iben 

Kærligst

IbenME

Om at ønske sig væk

GetAttachment

Nogle gange kan man godt ønske sig væk til varmere himmelstrøg. Og med to små børn er tanken om at komme væk fra den trivielle hverdag en dejlig tanke, og en god måde at lade familiebatteriet op, med masser af tid sammen.
Et sted jeg kunne ønske at opleve er Thailand, det kunne være helt fantastisk evt. Ved hjælp af ticket2travel.dk, der kan hjælpe dig med at finde den bedste pris på din flybillet, bl.a. på  rejser til Thailand. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at komme til USA eller Japan.

Fra vores tur til Nice i 2011.

Fra vores tur til Nice i 2011.

Men jeg syntes stadig mine børn er for små til så lang en tur, så i år tager vi til Tyrkiet. Et sted som en af bedsteveninderne har fundet. En rigtig all-inclusive ferie, hvor også is er inkluderet! Det er jo bare drømmerejsen. Og selvom jeg aldrig har tænkt at en all-inclusive rejse var noget jeg skulle, så glæder jeg mig nu til en uge med familien (læs kolbøttefabrikken) og den ovennævnte bedsteveninde, uden opvask, vasketøj, madlavning og alt det andet praktik som hører hverdagen til.
Jeg tror det bliver helt fantastisk!

Dette indlæg er sponsoreret, men giver kun udtryk for mine egne meninger og holdninger.

Kærligst
Iben

Kærligst

IbenME

Update

Rødspætte

Status for sukkerfri: 47 dage

Status for røgfri: 16 dage

Antal kills: 4

Livsglæde fra 1-10: 9

Der mangler lige lidt mere sol, lidt mindre blæst og færre bilalarmer (der går af 10 gange i løbet af natten) – så er vi idag oppe på en 10’er!

I St. bededagsferien tilbragte Manden og jeg, tiden sammen med hans familie, i sommerhus, i Blokhus. Blokhus kan klart anbefales! Det ligger i nordjylland og der er den lækreste stand, der kan bruges som hovedvej, hele vejen langs Jammerbugten.

blokhuscrop

Her kunne vi både se sol- og månenedgang fra stuen af og vi kunne afhente frisk fanget fisk, kun få hundrede meter nede af stranden.

Det med frisk fisk betød så, at jeg endte med at slå 4 rødspætter ihjel. Den døde fisk, der pludselig lå med åben mund og samtidigt sprøjtede blod på mit tøj, gjorde mig så forskrækket, at Manden måtte overtage arbejdet. Jeg indså da, at jeg ikke var nogen ‘born killer’ – tilgengæld har jeg lært at flå en rødspætte.

 

Sofie

Kærligst

IbenME

Home, sweet home

Så er jeg endelig hjemme!

Manden (Milos) og jeg, har i forsøg på at opdrive noget sol, brugt den seneste tid på, at dyrke en form for ‘jet-setter’-tilværelse.

I februar tog vi en smuttur til Malmø i anledning af Valentins Dag.

torremolinosI marts brugte vi en uge i Torremolinos, Malaga. I den turist-forladte (og pensionist-prægede) by, stod den på total afslapning og masser af vin. Et anbefalelsesværdigt sted, hvis man ønsker at gå lange ture ved vandet eller mæske sig i fersk fisk.

FullSizeRender

Da Malaga ikke bød på de håbede mængder sol, var der allerede planlagt besøg hos Manden’s bedsteforældre i Donji Ljubeš, Serbien.

I den lille landsby, var der lagt i kakkelovnen (i bogstaveligste forstand), til landlig idyl, væk fra hverdagens stress og jag. Her så vi lidt mere til forårssolen, men senere blev Serbien ramt af store mængder regn, der skabte oversvømmelser flere steder.

Mange fæstner sig ved Serbiens negative forhistorie, men der er det vigtigt for mig at påpege, at alle nationer gemmer på grusomme fortællinger. Med alderen, er det også gået op for mig, hvor meget af den vestlige verdens egen negative forhistorie, udebliver fra undervisningen og hvordan mediebilledet herhjemme, konstant fordelagtigør vestlige handlinger, frem for at se tingene i et større perspektiv. Min pointe er bare, at man ikke skal tage alle fakts for gode vare og bestemt ikke sætte folk i bås.

Serbien er ikke befolket af røvere og banditter. Flere serbere er fattige og lever under standarden, af de fleste vesterlændinge, hvilket betyder, at nogle befolkningsgrupper er mere desperate og at visse familietragedier, fremstår værre. Men som oftest, når man kommer lidt længere sydpå, er kulturen langt varmere og mere imødekommende end herhjemme. Aldrig har jeg mødt så meget venlighed og kærlighed, fra folk jeg knap nok kan kommunikere med. Trods de store forskelligheder i samfundsstrukturen, er det let at føle sig hjemme.

Den eneste “fare” jeg måtte have været udsat for, er at have kørt over 50kmt på scooter og være blevet gøet af, af “Fenrisulven” (bedsteforældrenes vagthund, Jhonny, som er på størrelse med en mindre sjætlandspony). Så er der selvfølgelig flyveturen – det er jo ikke fordi div. seneste flytragedier, beroliger nerverne.

IMG_3647 copy

Nu er vi hjemme igen, hvilket betyder at hverdagen igen banker på og de flyttekasser, der har stået i stuen i snart en måned, skal endelig pakkes ud.

Nyd forårsvejret derude!

Sofie

Kærligst

IbenME