Om at have åben gylp i Netto

Nogle gange blir jeg sgu så træt. Så træt af være total utjekket. Jeg så gerne mig selv være den der total tjekkede mor, med alen lange, tynde ben og styr på det hele, der slentrer gennem Netto, med økovarer i kurven, madplan og kæmpeoverskud.

Istedet halser jeg igennem supermarkedet, med en indkøbsseddel jeg sjældent kan tyde, eller som ikke eksisterer i min hånd, fordi den ligger hjemme på spisebordet. Et forsøg på at være økologisk og økonomisk, selvom jeg ikke kan huske halvdelen af de retter der står på madplanen. Istedet for tjekket, kommer jeg hjem fra indkøbsturen med åben gylp, og håber at jeg ikke har gået rundt og lavet alle mine indkøb, og samtidig flashet farven på mine trusser til hele Netto. Jeg må konstatere, at ovenud tjekket bliver jeg sgu aldrig.

Men jeg må samtidig også konstatere, at jeg lider af dårlig hukommelse. For glemmer hurtigt episoden, og går frisk og glad på indkøb næste gang, med et selvbillede af at jeg er total tjekket, for derefter finde mig selv i nogenlunde samme pinlige situation, eller en der er værre.

Jeg tror pinlige oplevelser er lidt ligesom fødsler, de skal være virkelig slemme før man ikke glemmer hvor ondt de gør.

Eller også er det bare min hjerne der har fundet en god forsvarsmekanisme, fordi den ved at det ikke er sidste gang jeg er mega utjekket.

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME