Akutmodtagelse og tømmermænd

 

Jeg var ude med nogle veninder igår. Det var super hyggeligt, vi fik drukket nogle øl, og jeg var hjemme sent. Idag var nemlig udnævnt til slaffendaffen dag. Vi har lavet en ny aftale herhjemme, at der skal være sådan en dag i hver uge. En dag hvor vi absolut ingen planer har.

Og det var så idag det skulle ske. Jeg havde set frem til at have en dag, hvor jeg kunne pleje min tømmermænd, men med børn går livet ikke altid som planlagt. Ældstesønnen var blevet syg, og vi skulle afsted til akut-modtagelsen, efter vi selvfølgelig havde fået tid af 1813.

Da vi kom blev vi henvist til børnemodtagelsen. Jeg blev så glad, der var stort set ikke nogle i venteværelset, så tænkte i min naivitet at det måtte betyde kort ventetid. Der gik heller ikke lang tid, før vi blev kontaktet af en sygeplejeske. Efter en kort snak skulle vi så tilses af en læge.

Og her kom finten jeg ikke havde gennemskuet; der var et andet venteværelse, man så skulle vente i. Og der var der mennesker. Mennesker der snakkede om, at de havde ventet der en rum tid allerede. Så nu skulle der ventes, og det gjorde vi så i næsten tre timer. Tre timer hvor mine super tålmodige drenge henholdvis legede og prøvede at overbevise sig selv om, at søvn ikke er en nødvendig del af livet. Og jeg lignede mere og mere en hængt kat. Heldigvis havde manden min husket madpakke med knækbrød, og vand var der masser af, så tømmermændene blev ikke værre.

Men at bruge sin lørdag med tømmermænd på en bænk i et venteværelse, er absolut ikke anbefalingsværdig! Jeg er dog super taknemmelig for at jeg har muligheden for at komme til lægen med mine syge børn, også i weekenden.

Nu vil jeg smutte i seng og glæde mig til en tømmermandsfri dag imorgen.

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME