Om at putte børn

Når man får de dejlige små rollinger ind i sit liv, så kommer en stor del af ens verden til at dreje sig om søvn.

Først handler det i stor stil om manglen på den. Man sover da, bevares, men det er meget afbrudt søvn, og generelt lidt af en mangelvare den første tid.

Så kommer en ny fase. Putte fasen. Hvor at man nu skal til at lære sin dejlige baby, at der er sove tider og vågne tider. Og selvom grænserne godt kan være lidt utydelige stadigvæk, er det jo vigtigt at man skaber forudsigelighed og regelmæssighed.

Yes, yes det er bare fino. Det lyder super godt på papiret, men det er altså en anelse anden virkelighed man møder. Det er ikke altid nemt at overbevise 8 måneder gammel baby, med krudt i blemåsen, om at det altså er sengetid. Endvidere skal man finde sin indre ro frem. For min erfaring er, hvis man tvivler et kort sekund på projektet, så er det tabt.

Min nye plan var at få baby, som er fuld af energi, smil og tæske charmerende, til at falde i søvn i sin egen seng. Han har altid været god til at sove i sin seng ved siden af min, men nu skulle vi prøve at det også blev stedet hvor man faldt i søvn.

Første aften blev jeg lettere nedstirret. Måske han tænkte; “hvis jeg blir ved med at kigge meget intenst på hende mor der, så giver hun sig nok og tager mig op”. Det gjorde hun ikke, men det gjorde far til sidst og han vuggede ham i søvn. Fair nok, han faldt ikke i søvn i vores seng, og det var det der var udgangspunktet.

Anden aften gik det allerede nemmere. Min dejlige baby var træt, og efter en 5-15 minutter hvor jeg holdte ham i hånden og aede hans kind, faldt han i søvn.

Tredje dag, gik som anden dagen, men det virkede som om han faldt endnu hurtigere i søvn.

Fjerde aften var vi tilbage til et sted mellem første og anden aften. Men jeg bevarede troen (og håbet) på at det nok skal lykkedes, selvom jeg  nok så en anelse træt ud i hovedet, da han endelig var faldet i søvn.

Der er mange holdninger til børn og deres sovevaner. Jeg har det udgangspunkt at alle vaner tager ligeså lang tid at afvænne, som de har været at tilvænne. Det minder mig om at ting tager tid, og at jeg skal bevare roen og være tålmodig.

Nogle gange ligger man ikke engang mærke til at man skaber en vane eller en rutine, og nogle gange bliver den først uhensigtmæssig over længere tid. Men jeg er overbevidst om, at hvis man selv hviler i projektet om at ændre vanen, og har en god mavefornemmelse med det, så skal det nok lykkedes.

Kærligst

Iben

Hvis I har nogle gode erfaringer med  putteritualer, så skriv dem endelig her på bloggen. Herhjemme synger vi en sang og læser en bog, men tager glædeligt imod gode råd.

Kærligst

IbenME