Nye Piercinger #2

IMG_8225

Så gik turen imod Gorlubb piercing igen. Som jeg skrev om HER, så kom jeg hjem efter sidste besøg og syntes der manglede noget. Så jeg ringede dagen efter, og spurgte hvornår jeg kunne få lavet de næste to antihelix piercinger. Dem kunne jeg da godt få lavet nu, så jeg fik en tid onsdag kl. 13:15.

De har en grænse for hvor mange piercinger de vil lave på samme tid. Det er som om kroppen har et max for, hvor mange piercinger den kan “overskue” at heale på én gang. Men heldigvis kunne jeg godt få dem lavet nu, og så kan de heale samtidig med de første. Og vaskes og renses sammen med de andre.

Så nu er jeg glad og tilfreds og helt indstillet på, at jeg nok ikke kommer til at sove på siden de næste par uger.

Ha´en fantastisk dag!

Kærligst

IbenME

Nye piercinger

IMG_8200

En gang hver anden tredje år, finder jeg på at jeg skal ha´lavet noget ved mit udseende. Typisk er det tilføjelse af huller i ørene, eller tatoveringer. Sidstnævnte er der dog selvlavede strenge regler for, da jeg ellers tror jeg vil komme til at ligne lidt et collage af tegninger, hvis jeg gav mig selv frie tøjler.

Og måske er jeg ved at gøre mine øre til to små juletræer, jeg ved det ikke, men det gode ved piercinger er at man trods alt kan tage dem ud. Jeg har en ambition om, at jeg skal have dem altid, men hvis det nu var, kunne de fjernes igen.

Så nu var det tid igen. Denne gang var det en antihelix i begge øre der skulle laves. Jeg tog mod Gorlubb piercing på Gasværksvej, hvor jeg har fået lavet alle mine piercinger, på nær min næsepiercing. Og det skal siges at min næsepiercing var min første piercing, den blev ikke lavet særlig professionelt, og jeg valgte derfor Gorlubb fremadrettet. De er toppen af poppen indenfor piercinger (hvis du spørger mig), og jeg kan varmt anbefale dem.

Jeg blev som altid mødt af søde, smilende mennesker, og min piercer denne gang var en super sød kvinde. Jeg var helt rolig, da det jo ikke er første gang, det kan du læse om HER, og heller ikke sidste. Det gik nemt og hurtigt, og blev præcis som jeg ville have det. Bortset fra, at jeg da jeg kom kom hjem, ærgrede mig over jeg ikke havde fået lavet to i hvert øre…

Forsættelse følger om den næste piercing, og overvejer du også en piercing? Så tjek Gorlubb piercing ud her: www.piercing.dk

Kærligst

IbenME

Seriøst?

IMG_4457

Nu kommet der lige lidt brok, men jeg blir sgisme en smule træt.

Som du kan læse HER så fik jeg på et tidspunkt en skade i fingeren. Jeg har siden haft armen i gips, genoptrænet med øvelser og været til tjek. Ved sidste tjek konstaterede de, at der nok ikke skete så meget mere, og jeg selvfølgelig skulle komme forbi, hvis det blev værre.

Ca. to uger efter modtager jeg papirer fra forsikringen. Jeg skal have lavet en funktionstest. Jeg tænker det er nok ikke nødvendigt, de ved sikkert ikke at jeg næsten lige har fået lavet en.

Jeg kontakter og får at vide at jeg skal have lavet en test igen. Seriøst? Skal jeg indkalde kirugen til endnu en test, hvor han kan fortælle mig præcis det samme? Kan I ikke bare bruge det fra jounalen, som han næsten lige har skrevet?

Nej det var ikke nok, så jeg har måtte få en ny tid. Det var så idag.

Jeg ankommer i god tid og venter tålmodigt. Jeg kommer ind til lægen og han fortæller, at den slags funktionstest jeg skulle ha´lavet, ikke kunne laves idag, den tog længere tid.

Are you kidding me?

Åbentbart ikke. Og her skal det lige siges, at det er intet mod den flinke læge, men hold nu op med at lave systemerne så besværlige!

 Nu må jeg vente til jeg bliver kaldt ind igen, og så håber jeg det lykkedes næste gang, så alle er glade og tilfredse, og jeg kan bruge min tid på noget andet.

Kærligst

IbenME

Derfor blev jeg top fed i min ferie

Ud over at jeg ikke lige frem har besøgt træningscenteret i min ferie, og absolut ikke sparede på indtag af is, som du kan læse mere om HER, så har jeg også fået øjnene, og ikke mindst smagsløgene, op for denne her:

IMG_7895

Aioli fra Svansø med chili. Den er simpelthen fantastisk. Den er ikke mega stærk, men mellemstærk, hvilket er et hit hos mig, da jeg absolut ikke til mega stærk mad.

Den er især god i burgere, eller sandwich med kylling og bacon. Men også på spegepølsemaden er den fantastisk! Jeg er MEGA fan, og jeg må også indrømme, at jeg har været nødt til at holde pause fra den, da den i daglig indtag hjælper godt til med de ekstra kilo på sidebenene.

og forresten, er dette indlæg ikke sponsoreret, men en varm anbefaling.

Kærligst

IbenME

Om at blive top fed i sin ferie

IMG_7531

Og her tænker jeg ikke på den jeg-er-blevet-et-top-fedt-menneske-på-den-top-fede-overskudsagtige-måden, jeg tænker på den jeg-har-taget-top-meget-på-så-mine-bukser-strammer-helt-vildt-måden! 

Et kort øjeblik tænkte jeg ej det er måske ikke så slemt, så meget strammer de bukser da heller ikke, indtil jeg opdagede at jeg havde åbnet både knap og lynlås…Op på vægten og der var intet at tage fejl af. Den viste som bukserne strammede at op til flere kilo var kommet til på den sidste ferietid. 

Jeg blir sgisme lidt træt i sværene! Hvorfor kan man ikke bare spise, være glad, og ikke tage på? 

Jeg behøver ikke en model krop, bare et ordentligt BMI og efter rygestop og graviditet, er det åbentbart ikke noget min krop har så nemt ved. 

Men op på hesten igen som man siger, nu når ferien er slut vel og mærket, for i ferien skal der være plads til is, masser af is!

Kærligst

IbenME

Eyestatus #2

IMG_7694

Så var jeg til senkontrol efter min øjenoperation, og det var blevet som jeg frygtede, mit øje var begyndt at skele igen. Jeg har de seneste 2-3 uger oplevet et tiltagende dobbeltsyn. Ikke at det på nogen måde er blevet ligeså slemt som det var før operationen, men bare irriterende da det lige var blevet så godt.

Jeg var nervøs for at svaret ville blive, at der ikke rigtig var mere man kunne gøre, men det var heldigvis ikke tilfældet.

“Vi slipper dig ikke, før du er glad og tilfreds”, sagde den søde skelelæge til mig. Nøj hvor blev jeg glad for at høre det. Mit syn har drillet mig i mange år, og endelig at opleve en verden der ikke er dobbelt, mere overskud og mere lyst til at tegne og læse, ville jeg være ked af igen at skulle undvære.

Jeg har nu fået nogle øvelser og skal have korrigeret mine linser og hvis det ikke har hjulpet til næste kontrol, så skal jeg nok opereres igen. Og jeg er frisk på det hele, bare jeg får mit nye syn tilbage igen.

 

Kærligst

IbenME

Eyestatus

IMG_6244

Så er det vist tid til en opdatering på de øjne dér.

Det er idag 3 uger siden min øjenoperation, og en ny (syns-) verden har åbnet sig for mig. Jeg ser ikke længere dobbelt!!! Det er måske sket en gang eller to (når jeg er blevet lidt for skeløjet), men som udgangspunkt ikke. Det er altså vildt! Efter 34 år ser jeg mere normalt. Eller… Jeg ved jo ikke hvordan man ser normalt? Og om jeg i virkeligheden, med mit syn, nogensinde kommer i den kategori? Men der ingen tvivl om, at jeg ser meget meget bedre. Og selvom jeg har hørt en enkelt kommentar eller to om, at mit gekko-look var savnet, (Kommentarer jeg stadig griner af, fordi det bare er virkelig sjovt syntes jeg), så er jeg nu engang glad for, at mine øjne sidder lige i hovedet og følger hinanden.

Kærligst 

Iben

Kærligst

IbenME

Av min finger!

IMG_3875

Som I kunne læse lidt om her, var jeg en tur på hospitalet igår. En kniv ramte min tommefinger, da jeg skulle skære en bolle over på arbejdet. Umiddelbart troede jeg ikke det var slemt, men kunne samtidig godt se at det var for dybt til at fikse selv med plaster. Så efter en kort snak med 1813, kørte en sød kollega mig til akut afdelingen på Gentofte sygehus. Efter den var blevet tilset af først en sygeplejske og så en læge, blev jeg sendt videre til håndkirugisk afdeling. Da jeg var blevet tilset af en læge der, konstaterede han, at jeg nok havde skåret nerven over i min tommelfinger. En af de 4 nerver, som åbentbart er lidt vigtige. Så den skulle syes sammen igen.

IMG_3873

En masse spørgsmål.

Jeg nåede ikke morgenmaden inden hospitalet, så måtte jo forsyne mig i cafeen.

Jeg nåede ikke morgenmaden inden hospitalet, så måtte jo forsyne mig i cafeen.

Så ventede jeg et par timer, og så var de klar til at lægge blokader i min arm. De gik ind og lammede min venstre arm, på den måde ville det kun være min arm der var mærket af bedøvelsen, og ikke resten af kroppen. Han blev nødt til at ligge en del blokader, af to omgange, før min arm var lam. Selve operationen tog ca. en halv time, hvor jeg så DRtv imens.

Klar til operationsbordet.

Klar til operationsbordet.

og så var nerven fikset, og armen i gips, og der skal den så være de næste 4 uger. Havde aldrig troet man kunne lave så omfattende skade, ved et snit i en tommefingeren, men er glad for jeg tog afsted og fik det lavet. Nu er nerven syet sammen, og selvom min følelse nok ikke bliver helt den samme, så skulle jeg undgå at få fantomlignende smerter i fremtiden.

Så var operationen færdig, og min arm i gips.

Så var operationen færdig, og min arm i gips.

Nu er jeg hjemme, har sovet første nat ganske ok, og ser frem til 4 lange uger, hvor man ikke kan hjælpe ordentlig til. Men sådan er det jo når man er så uheldig.

Ha´en skøn lørdag!

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME

Trends

Vendinger som:
Trend, must-have, do’s and don’ts, it-item – giver mig kuldegys, såvel som latterkramper..

Det skyldes at jeg tidligere har befundet mig midt i modebranchen og som så mange andre, til dagligt for tudet ørerne fulde med tips og tricks, til hvordan du følger moden bedst.

Jeg vil i stedet fortælle jer, hvad der ikke er moderne….

Regel nr.1: Klæd dig efter din krop!

Det går ikke buskerne er så lavtaljede, at de glider ned. Det går ikke at toppen stumper eller at bh’en får dine bryster til at vælte ud. Jeans der er så stramme, at du ikke kan bøje dine ben (får dine lår til at ligne en gang medisterpølse), er uacceptable. Det gælder også bukser med for lille vidde, som fremhæver hvad end mængde fedt, der måtte befinde sig på sidebenene. Tøj der poser, slasker eller hænger, er desuden mere komfortabelt end flatterende.

Brug din størrelse og benyt dig af velkendte tips til hvordan, du skjuler dine værste og fremhæver dine bedste sider. (Søg på bodycon, peplum, striped, draped og fitted, når du leder efter tøj på nettet)

striped copy

Regel nr.2: Find din egen stil.

Flere tænker, at ‘modemoguler’ som Uffe Buchard, har styr på det med moden. Når han serverer dig en trend, et must-have eller et stilikon, så tag det med et gran salt. For nok er Uffe en flink mand, men at han har fingeren på pulsen og lyttelapperne ude, gør ham ikke til modeekspert. Se dig omkring på blogs, i mode-magasiner eller i bøger, og klæd dig efter din kropstype og din egen smag, før du bliver narret til at tro, at én ‘trend’ eller ét kropsideal, danner hele rammen for hvordan du bør gå klædt.

Tip: undgå hoochie*

Nedringet, kort, gennemsigtigt, tight, lak, læder, latex. Nogle forbinder vulgært med ‘sexet’, men det er langt fra tiltrækkende at se hele barmen, den halve balle, eller mavedellen hængende ude.

Jeg er ked af at sige det, men leggings grænser til hoochie, hvis ikke tacky** – da det, på de fleste ligner, at man har glemt at tage bukser på. En smart opfindelse, er de såkaldte ‘jeggings’ (jeans+leggings=jeggings) – leggings, der ligner jeans – og nej, de er efter min mening, ikke meget bedre. Investér i stedet i et par rigtige jeans, som fremhæver, såvel som skjuler det de skal.

Regel nr.3: Brug dine egne farver og prints.

Tip: Undgå så vidt muligt at mikse alle tænkelige farver og prints på samme tid, hold dig måske til max 3 forskellige.

Er pasteller in – undgå at fyld hele garderoben med dem. For som med de fleste andre trends, så går de over, og så klæder pasteller de færreste.

Er sports-looket trendy – så se dig selv i spejlet. Er kroppen ikke top tunet, er du ikke på vej i fitness eller på sportferie, så brug pengene på noget andet. Med undtagelse af folk, der mener de er ‘ornli’ G’.

Gå ikke med dyreprint,  med mindre du synes det er pænt og ikke minder dig for meget om 90’erne.

Lige meget hvilken ‘trend’ der måtte blive nævnt, vil den altid ændres eller forsvinde.

Regel nr.4: Lyt ikke til andre.

Nok er jeg dobbeltmoralsk, når jeg siger, at du ikke skal lytte til andres meninger, angående din påklædning. Jeg har blot givet mine bedste tips, til de som gerne vil føle sig godt til mode og velklædt, i vores så materialistiske verden. Mens jeg opfordrer STÆRKT til, at man ikke går ud at bruger tusind vis af kroner, på at følge en trend.

Idag handler det om at skille sig ud og være original – mens vores flokmentalitet samtidigt minder os om, at vi nødigt vil udstilles eller udstødes.  Det ændrer ikke på, at du er i din fulde ret, til at iklæde dig et latex-outfit i netto, hvad folk end måtte sige. Selvom det nok kræver, at du tør tage imod den blandede skare af reaktioner, et sådan outfit nok medfører.

latex netto

 

 

Sofie

 

 

*http://www.urbandictionary.com/define.php?term=hoochy+mama

**www.urbandictionary.com/define.php?term=tacky

Kærligst

IbenME

Vil bare ha´en krop som Beyonce!

IMG_9514

Nej hvor jeg prøver at overbevise mig selv om, at det der motion og fitness er det nye sort, hvor kamp meget overskud og velvære jeg har fået, og at jeg helt sikkert kommer til at ligne Beyonce lige om lidt (som by the way ligner en million, trods graviditet).

Så selvfølgelig er det den bedste ide jeg har fået længe, at slæbe mit efter fødselslegeme til fitness flere gange om ugen.
Jeg er ovenikøbet en af de mennesker der bliver knald rød i hovedet, bare jeg har lavet noget fysisk aktivt i små ti minutter. Så det er så fantastisk og stå dernede og ligne et pre-hjerteanfald hele tiden.
Og så bliver man sgisme også spurgt af instruktøren om man er “ok?”
Ok? Ja det er definitionssag, og lige nu prøver jeg at finde de mavemuskler du siger jeg skal spænde op i, og som min krop åbentbart har glemt eksistererer!
Jaja jeg er ok!
Jeg vil jo bare gerne ha´en krop som Beyonce!

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME