Så blev det sidste dag i min første ledelsespraktik, og det har været den fedeste oplevelse. Jeg har lært helt vildt meget, ikke kun om ledelse, men også mig selv. Jeg var faktisk lidt vemodig da jeg gik ud fra chefens kontor sidste gang, for når man oplever noget der er virkelig fedt, vil man bare gerne have det forsætter.
Men nye udfordringer venter, og jeg har nu for alvor fået slået fast, at den sti jeg er gået ned ad, er den helt rigtige for mig.
Den sidste tid har jeg haft følelsen af, at jeg har halset efter livet. Tiden er gået helt vildt hurtigt, og jeg fået, og får stadig, masser af ny læring og nye indtryk i min praktik. Men lige meget hvor meget jeg har prøvet at planlægge, så syntes jeg ikke det har hjulpet. Jeg har stadig haft følelsen af at være i sidste øjeblik.
Men idag skulle vise sig at være anderledes. Idag var jeg i god tid og det skulle fejres. Og da der var en fri parkeringsplads foran Baresso, og næsten ingen kø, valgte jeg at fejre det med min ynglingskaffe som dagens første kop.
Det var den perfekte start på endnu en dejlig og lærerig dag i praktik.
Eller rettere fra en 8-8:30 stykker og så frem. Og det er faktisk rigtig rart, men jeg skal stadig vænne mig til det, ligesom jeg skal vænne mig til f.eks.
At jeg er på arbejde på samme tidspunkt som stort set resten af danmark. Jeg har normalt fri på nogle lidt andre tidspunkter end de fleste andre. Eksempelvis arbejder hver anden weekend, og har derfor typisk fri på nogle hverdage i løbet af ugen i stedet for. Det er ikke noget problem og passer egentlig familielivet rigtig godt, nu når jeg har fri hver weekend, men stadig noget man kan mærke, især hvis man skal købe ind.
At sidde stille så længe. Det er ikke fordi jeg ikke sidder ned på mit arbejde, det er bare ikke så lang tid af gangen.
At tie stille. Jeg er en taler, og har typisk en mening. Men må sige, jeg har været ret sej til at tie stille, og observere, og det er faktisk ret fedt. Jeg hørte engang udtrykket “knyt og lyt”, og det er nok noget jeg skal praktisere noget mere.
Så kom dagen hvor jeg skulle stille på chefens kontor, kl. 8:30. Det var dog ikke min chefs kontor, men nogle andres chef, for jeg havde nemlig første dag i min 3 uger lange ledelsespraktik.
Dagen var ikke startet synderlig godt. Valdemar er syg med høj feber, og Villads ville absolut ikke i børnehave, så der var meget utilfredse børn imorges. Og når man i forvejen er spændt og lidt nervøs for hvordan det nu skal gå, så var det en lidt stresset start på dagen.
Men allerede da jeg trådte ind på min praktikværts kontor var jeg helt rolig. Det har været en super fed dag og jeg glæder mig til de næste 3 uger.
Min nytårsaften blev tilbragt sammen med en af bedsteveninderne, hendes kæreste og lille barn. Det var god mad, gode øl og dejligt selskab, og lige sådan en nytårsaften jeg havde brug for. Dagen idag er altid en kende mærkelig. Jeg tænker meget over året der er gået, men også hvad det nye mon bringer. Dagen idag stod også på film i flimmerkassen, legepladsbesøg og en lur. Og snart står den på dessert rester for igår og mere fjernsynskiggeri. År 2016 er for alvor igang og jeg glæder mig, for jeg tror det blir et fantastisk år.
Jeg håber I kom godt ind i det nye år og tak fordi I læser med!
Så er der næsten gået endnu et år, og der er sket rigtig meget. Jeg har været på barsel, startet BlogOffSister med min søster, startet arbejde op igen og startet uddannelse. Det har på mange måder været et vildt år, med mange oplevelser og masser af søvnunderskud.
Men også et år, hvor jeg har lært mig selv meget bedre at kende. Jeg har fundet ud af meget mere om, hvad jeg gerne vil bruge min tid på, og hvad jeg absolut ikke vil bruge min tid på. Jeg har ikke lyst til at spilde mit liv, og jeg husker mig selv på dagligt at være taknemmelig. Og selv om jeg har haft en udtalt følelse af at jeg står stille, må jeg minde mig selv om, at det gør jeg absolut ikke – tværtimod – jeg skal huske at koble af – ikke kun ved at tage en lur eller en weekend uden aftaler – men også at koble af i mit hovede – lade telefonen og computeren være – nyde nuet og trække vejret. Jeg glæder mig til det nye år og de udfordringer der venter. Og jeg glæder mig allermest til nye dejlige oplevelser og masser af tid med familie og venner.
Sofie;
Jeg har i år brugt meget af tiden, på at arbejde med mig selv. Jeg øvet mig i at dele mine meninger og holdninger, især i større forum. Jeg har en tendens til at holde kortene tæt til kroppen, da jeg er bange for ikke at kunne formulere mig eller ikke at blive hørt – det var netop én af grundende til, at vi dannede BlogOffSister, et forum vi kunne udfolde og udvikle os i, hvor de som gad lytte, kunne læse med.
Det var året jeg desuden; rejste, flyttede ind hos kæresten, startede studie, sagde mit arbejde op i Magasin, droppede ud af studiet, malede, tænkte så det bragede.
Jeg har ligesom min søster, svært ved at acceptere stilstand og når man ikke er i arbejde eller uddannelse, er det svært at føle man udnytter tiden fornuftigt. Men som året afsluttedes, nåede jeg efterhånden at indse, at jeg idag kender mig selv bedre end nogensinde. Jeg har ryddet op i mit liv, jeg har ændret flere af mine dårlige vaner, jeg har rykket mig socialt, jeg tør mere, jeg ved hvilke værdier jeg står for. Jeg havde aldrig haft mod til så meget, hvis ikke det havde været for støtten, fra min familie og de som kender mig allerbedst. Og så naturligvis støtten, fra de af jer, der læser med på vores blog.
Rigtig godt nytår til alle og tak fordi I læser med!
På trods af at jeg hverken er indehaver af stor tålmodighed eller sans for detaljer, så er jeg nu engang blevet ret begejstret for flotte kager. Jeg syntes det er hyggeligt at se “Den store bagedyst” og bliver imponeret, når jeg ser hvilke kager der bliver lavet.
Jeg tror på at jeg en dag vil jeg lære at lave rigtig fine kager. Jeg øver mig lidt engang imellem, men må indrømme at jeg prioritere slaffen-daffen og hygge lidt mere, end at stå i køkkenet. Her kunne det være fedt, hvis man rent faktisk slappede af når man var i køkkenet, og hyggede sig med at lave super flotte kager, men der er jeg altså ikke nået til endnu.
Men min kæreste er ret sej til det, og han har efterhånden stået for lagkage-lavningen herhjemme i flere år. Den sidste kage han lavede var denne her, hvor jeg kun bidrog med blomsterne. Den var super god, og selvom blomsterne ikke var det vilde, syntes jeg det var sjovt at prøve, og øvelse gør jo mester, så mon ikke en dag det bliver super flot? Må bare igang med at lave en masse kager.
Så er der ikke længe til min første studiedag. Det er lidt vildt at tiden er gået så stærkt og at jeg nu for alvor skal tilbage på skolebænken.
Jeg mangler stadig at få læst bogen, jeg er startet, men det er sgisme ikke nemt at sætte hjernen på læsemode. Jeg er ekspert i at dvæle ved en enkelt sætning, eller blive distraheret, og så kan jeg altid finde en undskyldning for at lave noget andet, som typisk er at se fjernsyn eller tage en lur.
Så jeg ender tit med at gå igang, når det er ved at være tid til at være færdig. Men jeg når det altid, fordi jeg samtidig hader at være uforberedt. Og nu hvor der kun er ca. 14 dage til studiestart, begynder jeg at få lidt travlt. Jeg glæder mig helt vildt og af samme årsag ved jeg, at jeg nok skal nå det hele. For jeg har selv valgt denne vej og derfor er motivationen helt i top!
Nårh, men vi har altså ikke fundet noget hus endnu. Må indrømme at vi blev hevet lidt med af, at vejret var så godt, og tanken om en have og grillaftener trak meget i os. Så næste gang skal vi se på huse om vinteren. Vi har begge to den tanke, at man skal kunne mærke det i maven – at det er her vi skal bo- og den mavefornemmelse har vi ikke fået endnu.
Så vi holder øje og sparer op. Vi har lært rigtig meget om, hvilke forventninger vi har hver især, og vi har afstemt dem med hinanden. At vi begyndte at se på huse gav os en god fornemmelse af hvad vi ønsker os, og det har været en super fed oplevelse.
Så mit råd til alle der overvejer at købe ejendom sammen: Kom ud og se hvad markedet byder på. Når man ser på ejendomme sammen, får man tunet sig ind på hvad de fælles ønsker er, og en meget bedre fornemmelse for kvadratmeter og indretning.
Huset har vi ikke fundet, men drømmen er der stadig, og så vokser opsparingen jo imens.
Nej hvor jeg prøver at overbevise mig selv om, at det der motion og fitness er det nye sort, hvor kamp meget overskud og velvære jeg har fået, og at jeg helt sikkert kommer til at ligne Beyonce lige om lidt (som by the way ligner en million, trods graviditet).
Så selvfølgelig er det den bedste ide jeg har fået længe, at slæbe mit efter fødselslegeme til fitness flere gange om ugen.
Jeg er ovenikøbet en af de mennesker der bliver knald rød i hovedet, bare jeg har lavet noget fysisk aktivt i små ti minutter. Så det er så fantastisk og stå dernede og ligne et pre-hjerteanfald hele tiden.
Og så bliver man sgisme også spurgt af instruktøren om man er “ok?”
Ok? Ja det er definitionssag, og lige nu prøver jeg at finde de mavemuskler du siger jeg skal spænde op i, og som min krop åbentbart har glemt eksistererer!
Jaja jeg er ok!
Jeg vil jo bare gerne ha´en krop som Beyonce!
