Pinseferie 2018

Så I er flyttet?

Det var før sommerferien og jeg havde en rimelig vild weekend foran mig. Jeg skulle til sommerfest med arbejdet, se Beyoncé og Jay Z i parken, og ja, så skulle jeg skrive under på et nyt hus..

Og det kom da også meget afslappet fra mig, da jeg om mandagen blev spurgt om jeg havde haft en god weekend, at svare: “ja jeg var til sommerfest fredag, til koncert lørdag, og søndag købte vi et hus”

Men det var alt andet en afslappet. Det var den vildeste følelse, endelig skete det, og på en eller anden måde gik det hele op i en højere enhed. For selvom vi havde ledt så længe, at flere bud på huse var givet, og håbet næsten var væk, var det det hele værd, for pludselig stod vi der; der i drømmehuset.

Så hvor er familien kolbøtte så flyttet hen?

Til Fredensborg, i det gule hus.

Der hvor der er brandmænd i baghaven og flinke naboer.

Der hvor man ser en mus (nok løbe for livet), når man slår græs (i tre timer fordi der er så meget).

Der hvor man ser stjerner ud af sit soveværelsesvindue om aftenen, og trætoppe når solen står op.

Der hvor Netto kun har en slags poser ad gangen ,og man har lært bare at bede om en pose uden at definere størrelsen, da det bare gør forretningsgangen længere.

Der hvor der er et slot, hvor man kan være heldig at se dronningen gå i kirke, og de har det dejligste kaffehus.

Der, i det hus som er gult udenpå, såvel som indeni. Som har gildesal og lade, carport og flagstang.

Der bor vi, og hold nu op hvor er det lækkert!

Kærligst

IbenME

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pinseferie 2018