Forældre på legepladsen?

Hvornår er det iorden at der ikke er nogle forældre repræsenteret på legepladsen? Hvornår er ens barn stort nok til at gå derover og lege alene?

Jeg ved at det er individuelt. Børn er forskellige, og derfor er det også forskelligt hvilken alder de har, for at kunne klare at være afsted alene.

Men som jeg også har skrevet om HER, så opfører børn sig også meget forskelligt, og der er virkelig nogle der opfører sig dårligt, når mor og far ikke er der.

Og er det så iorden at de er alene?

Jeg var på legepladsen med min ældste søn igår. Der var nok 10 børn i alt fra alderen 6 og op. Der sad en mor på en bænk, men hun gik sammen med sine børn efter ca. 10 minutter. Så da Villads og jeg gik, var der kun børn tilbage. Jeg havde observeret dem inden og må indrømme de klarede det godt allesammen. De blev næsten ikke uvenner. Men jeg tænkte alligevel da jeg gik, at nu var der ingen der havde opsyn med dem mere. Og det er egentligt skørt. For at der er en voksen er jo ingen garanti for at der er nærvær, eller for den sags skyld god etik og moral.

Jeg har en søn som i lang tid ikke trivedes i hans institution (Læs mere HER), og først nu er begyndt at turde en masse igen (Læs mere HER), så jeg står nok ekstra vagt ved hans side, for at sikre mig at han ikke oplever for mange nederlag. Bl.a. fordi han kan være svær at forstå. Så måske det bare er mig der pylret?

Ligemeget hvad så tror jeg at jeg går med ham, bare lidt endnu, for må indrømme at jeg ikke er nået helt dertil, hvor jeg er tryg ved at han er alene. Og jep, jeg ved at her handler det nok mere om mine følelser end hans.

Hvad er jeres mening? hvornår er det ok at være alene på legepladsen? Smid gerne en kommentar herinde på bloggen om hvad I syntes.

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME