Er græsset altid grønnere?

IMG_0105

Jeg oplever oftere, at mit verdensbillede bliver forvrænget en smule. Og det er udelukkende min egen skyld.

Jeg bliver tit inspireret på Facebook og andre sociale medier, men fanger også mig selv i nogle gange at blive trist. Trist over at jeg ikke er der i mit liv som jeg ønsker, eller at mit verdensbillede ikke stemmer overens, med de glansbilleder der tit er på de sociale medier. 

Det er her jeg prøver at huske mig selv på, at jeg jo selv bidrager til en anden virkelighed udadtil, i det jeg poster. 

Jeg poster ikke de mange bunker af vasketøj, rod eller opvask, der for det meste er en konstant del af indretningen herhjemme. Ej heller morgengrimme billeder af mig selv, eller billeder af mine børn når de er sure eller kede af det. Og jeg poster ikke billeder af skænderierne mellem kæresten og jeg, eller af mine dårlige dage.

Ikke fordi de ikke er der, men fordi det ikke er dem jeg vil mindes, når jeg kigger tilbage på mine billeder. Det samme tænker jeg er tilfældet for alle andre. Man vil huske de sjove, skønne, glade momenter. Der hvor børnene fjoller og griner, og de billeder hvor man selv syntes livet er skønt. Det er derfor så vildt vigtigt at huske, at det ikke er den endegyldige sandhed det man ser. Og at man ikke er mindre værd, fordi livet ikke er som på Facebook i virkeligheden. 

Jeg overvejer tit at sætte de sociale medier på pause. Men jeg syntes det er svært, for der er masser inspiration, grin og dejlige historier derude, som man nemmere får at se når man klikker på facebook ikonet. Samtidig er det en tidsrøver, som på mine dårlige dage kan få    mig til, at føle mig mindre værd. Så hvordan kan man ligge de sociale medier på hylden, uden at droppe dem helt?

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME

Samvittighed

I weekenden gjorde jeg noget dumt..

Det var en hyggelig aften, med fest og ballade, for ikke at glemme (lidt for meget) alkohol.

Min søster har tidligere skrevet, at hun savnede, ikke at føle sig helt savet over, når hun havde drukket aftenen før – en følelse, man eftersigende ikke får, når man er i 20’erne.

News break – man er ramt ligeså hårdt i 20’erne, som i 30’erne. Forskellen er nok bare, at man i 20’erne, har en størrre chance for, ligeledes at vågne op med moralske tømmermænd.

crying-face-dawson1

Som nogen ved, er Manden og jeg stoppet med at ryge.

Efter at have fået en tår over tørsten, blev jeg trodsig og kunne ikke længere modstå fristelsen, ved synet af samtlige rygere, der stod plantet, på den anden side af altandøren.

Jeg røg én cigaret, værre er det ikke. Men hvor gjorde det ondt. Jeg følte jeg havde svigtet mig selv og brudt en aftale med Manden.

Han drillede mig lidt, da han tog mig i det, men de moralske tømmermænd fyldte, allerede dér, for meget i mit hovede. Jeg var selvfølgelig et tudefjæs resten af aftenen og morgenen efter, da jeg var skuffet over min opførsel og pinlig over min fuldskab.

Nu er jeg også typen, der punker mig selv hårdt i hovedet, så snart jeg laver fejl. Jeg ved ikke, om i andre har det på samme måde, men lad være – det er spild af tid og komplet unødvændigt, at hænge sig i fortiden på den måde, også selvom det skete igår.

Og til rygerne derude, det er IKKE det værd.

Andet er der ikke at sige, end at jeg håber, jeg bliver klogere med årene.

Sofie

Kærligst

IbenME

Skal jeg være ærlig? # 2

IMG_7896

Jeg har spurgt om jeres hjælp til at løse et dilemma. Ikke et dilemma der har karakter af at skulle i “Mads og Monopolet”, men et af hverdagens små dilemmaer.

Dilemmaet gik på om jeg skulle aflevere den fulde BR samlemærkebog tilbage, som kæresten havde fået med ved en fejl. (Læs hele dilemmaet HER)

Tusinde tak for jeres svar. Der var flest der havde svaret at jeg skulle aflevere den tilbage. Både fordi at det betaler sig at være ærlig, men også for at være et godt forbillede for min søn.

Det er også det jeg selv er kommet frem til. Jeg tror også jeg vil have det svært med at beholde den. Det legetøj min søn ville købe, ville miste sin værdi og blive en påmindelse om uærlighed frem for glæde. Den aller vigtigste pointe er nok også den, at det gælder om at et forbillede og vise det gode eksempel, hvilke jeg så absolut ikke ville gøre ved at beholde den.

Så BR here I come!

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME

Skal jeg være ærlig? 

Okay, nu kommer et af livets etiske dilemmaer, som BlogOffSister vil høre jeres mening om.

Vi har alle prøvet det der med at få ekstra penge tilbage ved en fejl, eller fået et ekstra æble hos grønthandleren.

Igår var min kæreste og ældste sønnen ude og købe gaver, (læs om det HER) og på denne tur var de forbi BR.

I BR kan man samle mærker. Hvert mærke giver en krone, og har man samlet en bog med mærker, kan man handle for en 50´er.

Min kæreste bad om en ny bog til at samle mærker i. Igår aftes fandt han så ud af, at den var fuld?! Ekspedienten havde givet ham en fuld bog ved en fejl.

Jeg plejer at være så ærlig som muligt og hvad betyder det så? Det betyder at jeg som udgangspunkt går tilbage, men at det også afhænger af beløb og besværligheds faktoren. Jeg går ikke hele vejen tilbage til supermarkedet, fordi jeg har fået en 5′ er for meget tilbage, dog gør jeg det med større beløb. Jeg får hurtigt dårlig samvittighed, og så tror jeg nok også lidt på karma.

Men med denne situation er jeg i tvivl.

Skal jeg beholde bogen og sige så skal der shoppes?

Eller give bogen tilbage til BR?

Smid en kommentar med din mening nederst på bloggen!

Rigtig god dag!

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME