Jeg oplever oftere, at mit verdensbillede bliver forvrænget en smule. Og det er udelukkende min egen skyld.
Jeg bliver tit inspireret på Facebook og andre sociale medier, men fanger også mig selv i nogle gange at blive trist. Trist over at jeg ikke er der i mit liv som jeg ønsker, eller at mit verdensbillede ikke stemmer overens, med de glansbilleder der tit er på de sociale medier.
Det er her jeg prøver at huske mig selv på, at jeg jo selv bidrager til en anden virkelighed udadtil, i det jeg poster.
Jeg poster ikke de mange bunker af vasketøj, rod eller opvask, der for det meste er en konstant del af indretningen herhjemme. Ej heller morgengrimme billeder af mig selv, eller billeder af mine børn når de er sure eller kede af det. Og jeg poster ikke billeder af skænderierne mellem kæresten og jeg, eller af mine dårlige dage.
Ikke fordi de ikke er der, men fordi det ikke er dem jeg vil mindes, når jeg kigger tilbage på mine billeder. Det samme tænker jeg er tilfældet for alle andre. Man vil huske de sjove, skønne, glade momenter. Der hvor børnene fjoller og griner, og de billeder hvor man selv syntes livet er skønt. Det er derfor så vildt vigtigt at huske, at det ikke er den endegyldige sandhed det man ser. Og at man ikke er mindre værd, fordi livet ikke er som på Facebook i virkeligheden.
Jeg overvejer tit at sætte de sociale medier på pause. Men jeg syntes det er svært, for der er masser inspiration, grin og dejlige historier derude, som man nemmere får at se når man klikker på facebook ikonet. Samtidig er det en tidsrøver, som på mine dårlige dage kan få mig til, at føle mig mindre værd. Så hvordan kan man ligge de sociale medier på hylden, uden at droppe dem helt?
Kærligst
Iben
Kærligst
IbenME