Det første år…

IMG_7596

“Så skete det endelig!

Jeg fik skiftet navn, og er nu officielt IbenME blogger. Jeg glæder mig til nye oplevelser og udfordringer, som jeg har på fornemmelsen ligger lige om hjørnet, og ikke mindst at udfordre mig selv. Jeg har altid haft tvivl om det jeg nu laver og gør er godt nok, og bloggen her giver mig muligheden for at prøve mig selv af.

Jeg glæder mig og tusinde tak til alle jer der følger med, det er jeg virkelig taknemmelig for!”

Dette var hvad jeg skrev, for præcis et år siden, da jeg udgav mit første indlæg som IbenME. Der er sket sindsygt meget siden, og der er ingen tvivl om at livet det sidste år har været vildt og udfordrende på alle fronter, og ser helt anerledes ud idag.

Jeg ville ønske bloggen havde fået et mere stilrent image, og en lidt mere fokuseret retning, men må nok bare anerkende, at jeg er, og mit liv er, alt andet en stilrent og strømlinet.

Egentlig vil jeg bare sige tak fordi I læser med stadigvæk! Det er jeg mega taknemmelig for!

TAK!

Kærligst

IbenME

Så stop dog det klovneri!

img_8895

Vi har åbentbart adopteret endnu en ting fra USA, det var ikke nok med Halloween, og Valentinsday, nu klæder man sig ud som klovn og skræmmer livet af folk. Heldigvis er der ikke særlig mange tilfælde af denne, hvis du spørger mig, højst besynderlige adfærd, men alligevel vil jeg gerne komme med et opråb.

Seriøst bare stop. At skræmme mennesker fra vid og sans er ok, hvis de selv har valgt det. Hvis man har taget en tur i spøgelseshuset, eller sætter sig i biografen til en gyserfilm.

Men at rende rundt og skræmme livet af folk, iført klovnemasker og med et bat eller en kniv (ægte eller ej) i hånden, er ikke ok. Nu er det kommet så vidt så politiet også skal bruge ressoucer på det. Politiet som i forvejen ligger vandret.

Jeg begriber ikke at man har behov for at skræmme livet af folk på den måde. Det er Halloween, find en god og skræmmende Halloweenfest, eller få arbejde i et spøgelseshus, men lad ikke din skræmmelyst gå ud over andre.

Bare STOP NU!

 

 

 

Kærligst

IbenME

Migræne, hurtige dage og en duft af efterår

IMG_5063

Den gik hurtigt, den første del af ugen.

Der har været en masse arbejde, og da jeg endelig fik min fridag, blev den brugt i sengen på migræne. Som du kan læse om HER er jeg migræniker, ja det hedder det sgisme så, og åbenbart den form, hvor man også snakker om at den har en aura, altså et slags forvarsel i kroppen, inden selve hovedpinen. Det er enormt anstrengende, ikke mindst fordi man bliver så træt bagefter, så det kræver en masse hvile og søvn.

Men som den jubeloptimist jeg er, så er skal der ikke lyde en klagesang, uden der også kommer en jubelsang (ved ikke hvad det modsatte af klagesang er?). Og det må være at jeg fik startet på en serie, jeg længe gerne ville starte på. Den er at finde på “Viaplay” og hedder “Empire”, og handler i alt sin enkelthed om, et pladeselskab som samtidig er et familieforetagende. Det var den meget enkelte beskrivelse, og den er selvfølgelig spækket med drama og ikke mindst musik.

Jeg syntes sgu den er meget god, men ikke vildt revolutionerende. Dog er jeg er kæmpe fan af alle de musikere der gæsteoptræder hist og her. Så er du til musik, drama, god og let underholdning, så kan den varmt anbefales.

Men det allerbedste ved ugen må nok være duften i luften. Det er blevet efterår, en helt speciel duft og jeg elsker det. Efterår må, hvis jeg skal vælge, være min favorit årstid. Den er smuk og kølig, uden at være bidende kold. Jeg glæder mig til snart at smutte i sweater og dunvest, og tage en lang gåtur med min familie i skoven og samle blade. Det er det fedeste!

Ha´en fantastisk dag!

Kærligst

IbenME

On My Mind

IMG_8119

Kender I det når ens hoved er ved at flyde over med tanker, og de ikke nødvendigvis er mega intelligente? Såsom:

…Hvilken disciplin skulle jeg stille op i hvis jeg deltog i OL? Jeg har overvejet synkronsvømning, men det bliver nok lidt mærkeligt når man kun er én?

…Hvad får superstjerners børn med på madpakke? Jeg tvivler på det er leverpostej og ostehaps.

…Hvorfor kan mandlige udspringssvømmere ikke finde den rigtige størrelse speedos? Og er der nogle der syntes det er sexet med håndværker revne i speedos?

…Tror nu når jeg tænke over det, at superstjerner ikke laver madpakker…

…Kan man overhovedet nå at blive OL atlet i en alder af 34? Tror måske jeg skal finde på noget andet.

…Hvad skal jeg så lave?

Håber I får en super skøn dag!

 

Kærligst

IbenME

Øh ja jeg tisser foran mine børn

IMG_0103

Villads syntes at han skulle tage billede af det toilet han tissede på i legoland.

Hvis de altså åbner døren til toilettet, eller vi begge to skal tisse, og der er kø på det offentlige toilet vi befinder os på, så hopper min søn og jeg da ud på det samme toilet. Og jeg må indrømme jeg aldrig har tænkt over det, da jeg jo også nogle gange er smuttet på toilettet med veninder og venner for den sags skyld, eller har siddet ude i busken til 1. Maj, omgivet af hvide numser og tissende tissemænd.

Jeg ser det som meget naturligt, og ikke noget jeg tror min søn har tænkt over. Jeg skal dog sige, at det er noget andet når det gælder at lave nummer 2, altså lort, på toilettet foran mine børn. Her føler jeg i den grad, at det er en meget mere privat sitation, som jeg gerne holder for mig selv, også selvom den nogle gange er blevet afbrudt af småbørn, som en overgang bare skulle med mor på toilettet.

Jeg siger heller ikke, at det ikke vil ændre sig på et tidspunkt, for det vil det uden tvivl. For idet min søn bliver større, vil han sige fra, og det vil jeg også gøre, idet jeg mener at han også skal lære, at kræve og værne om sit private rum. Og at jeg absolut ikke har nogen plan om at smutte på toilettet med en teenager.

Indtil da, ja så tisser jeg altså engang imellem foran mine børn, ligesom de tisser foran mig.

Men så læste jeg en artikel på www.dagens.dk, og så kom jeg pludselig til at tænke over, om det er mig der er helt galt på den? Smid gerne din mening i kommentarfeltet og ha´en skøn dag!

 

Kærligst

IbenME

SÅ RYD DOG OP!

IMG_7852

Når jeg ser billeder i nyhederne af København, eller andre større byer i Danmark, der især i sommerperioden flyder over med skrald, så blir jeg sgu lidt paf. Seriøst svinede vi også så meget da vi var unge? Pizzabakker, dåser og papir præger gadebilledet, eller som for nyligt, hvor der havde været introfest dage i dyrehaven og den flød over med skrald, har det altid været sådan?

Måske er jeg bare blevet gammelklog og alt for bevidst om at handlinger har konsekvenser, men jeg fatter det simpelthen ikke, og jeg får helt ondt i maven, når tænker på hvor mange ressoucer og pengesummer kommunerne skal bruge på at rydde op.

Jeg er stadig af den overbevisning, at det er blevet værre. At brug-og-smid-væk tankegangen for alvor har fået sit indtog, og tanken om at nogle nok kommer og rydder op, er den holdning man har, når man opholder sig i det offentlige rum.

Måske er det for mange prædiker ala. “Ryd op efter dig, din mor er her ikke”, eller simpelthen en generation som i alt for stor grad er blevet serviceret. Måske er der ikke nok skraldespande, eller måske er det bare en samfundstendens, der som så meget andet, forsvinder lige så hurtigt som den er startet.

Jeg ved det ikke, men håber på det sidste. Og til alle dem der smider skrald på gaden, i parken eller hvilket som helst andet sted, tag og ryd op! Oprydning og rengøring er ikke gratis, og jeg kan finde mange andre ting som er federe at bruge penge på, som eksempelvis bedre normering i institutionerne, eller bedre ældrepleje, bare for at nævne nogle få.

Kærligst

IbenME

Lad mig være en god pædagog

IMG_5568

I kølvandet på den seneste debat, om hvorvidt pædagoger må give knus til børnene i institutionen, må jeg lige komme med et lille brøl her på bloggen.

Jeg blir træt, mega træt, når jeg bliver ved med at støde ind i debatter, om hvordan jeg som pædagog skal opføre mig. Jeg bliver træt, når jeg læser at jeg ikke må give de mennesker jeg arbejder med et kram, eller at mine mandlige kollegaer skal udsættes for alverdens, i mine øjne, højst diskriminerende tiltag rundt omkring. Jeg blir simpelhen så træt!

Jeg har taget en uddannelse, en uddannelse på 3 et halvt år, og som har givet mig en professionsbachelor som pædaogog. Jeg har været i 3 praktikker på sammenlagt 1 år og 3 måneder. Jeg har arbejdet i det pædagogiske felt siden jeg var 19, og været uddannet i 10 år til næste sommer. Jeg sætter en ære i min faglighed og min profession. Jeg er uddannet til at være i relationer, fra jeg kommer på arbejde til jeg går hjem 8 timer efter. Jeg er uddannet i at være sammen med mennesker, udvikle og støtte dem, hjælpe dem til alt fra at tage sokker på, til at spise, til at gå på toilettet og så videre. Jeg er der når de falder, når de savner mor og far, når de tør noget for første gang og når de skal tørres i måsen. Jeg fejer og vasker op efter dem, og pakker deres tasker, holder styr på deres skiftetøj og på deres ynglingslegetøj. Og fremfor alt er jeg der for, sammen med forældrene, at støtte og udvikle, så vi sammen kan skabe hele og trygge mennesker, der har en hverdag de er glade for.

Og jeg vil aldrig nægte et barn omsorg. Jeg vil aldrig vende ryggen til et kram. Alle mennesker har brug for omsorg, vi er sammen med børnene når forældrene ikke er det. Vi skal være der, så de føler sig trygge på alle livets landeveje.

Respekter mit arbejde, respekter mit fag og respekter min faglighed. Jeg er pædagog og jeg er er sindsyg dygtig til at passe på det dyrebareste I har. Så lad være med at kræve, at  jeg bliver en afvisende og ligegyldig person, der fjernpasser jeres børn. Giv mig lov til at være en person der er til stede og tillidsskabende. Det som jeg er uddannet til, det jeg er god til og det jeg sætter en ære i hver evige eneste dag.

Kærligst

IbenME

Så blev man gammel…

IMG_2325

Så skulle jeg til forunderøgelse idag, inden min øjenoperation på onsdag. Jeg skulle forbi en sygeplejerske, og en læge, der skulle informere om det praktiske ved sådan et indgreb.

Det startede fint ud. Indtil hun skulle måle mig… Det viser sig jeg er skrumpet hele to centimeter; 2 centimeter! Hvad sker der lige for det? Seriøst det er da først noget der sker, når man er langt over de 50 år!

 Hun sagde da også, nærmest undskyldende, efter jeg konstaterede at det var da ikke så lang tid siden at jeg var 2 centimeter højere, at det også var et ca. tal. Jeg vælger da også at forholde mig kritisk til deres måleapparater.

Videre til lægen, hvor jeg glad svarede nej til alt der hedder allergier, hjertebanken og hvad man nu ellers kan lide af. Ikke at jeg ville være ked af det, hvis jeg led af noget af det, men er nu altid glad for, jeg er sund og rask. Så startede lægen sin spørge-jørgen runde ala;”Har du oplevet ekstrem vægttab inden for det sidste år?” Øhh nej, nok mere det modsatte. “Det kan jo ske” svarede han, hvorefter jeg tænkte, ja lige pludseligt er det ihverfald sket for mig. “Hvad med vand i benene?”  Øhh nej, kun under mine graviditeter. Vand i benene! For real? Og mine ankler må alligevel ha´set hævede ud, for han skulle da lige trykke lidt på dem og informere mig om, at jeg jo måtte opsøge egen læge, hvis jeg udviklede det. jep jep, så blev jeg da lige 20 år ældre.

Så nu er jeg halvblind, krympet og med vand i benene? At være blevet 34 er fabulous må jeg sige. Nu glæder jeg mig til operationen snart er overstået, og at min syn forhåbentlig bliver bedre.

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME

Ting jeg virkelig gerne vil gøre oftere

IMG_5547Nogle ting konstaterer man gang på gang ville være fedt, hvis man gjorde oftere, såsom:

  • Få ansigtsbehandling. Jeg havde fået en ansigtbehandling af en af veninderne, som jeg endelig fik brugt. Nøj hvor var det dejligt. En times fred og ro og total ego tid. Det var skønt! Mere af det!
  • Gå på arbejde. Ja det lyder tosset, men med alt det sygdom herhjemme, er jeg blevet ugens gæst på min arbejdsplads. Men mon ikke jeg ønsker mig mere ferie, når jeg er tilbage igen?
  • Det ønsker jeg mig faktisk allerede, det der med mere ferie (Selvom det faktisk er fedest at holde ferie, hvis man har haft lidt travlt op til syntes jeg). Jeg elsker at hele familien er sammen, og de oplevelser man får, og det at stikket bliver trukket ud og hverdagen glemt for en tid.
  • Shoppe. Jeg elsker at shoppe, men med vores nye budget der hovedsagligt kredser om opsparing til drømmehuset, er det blevet begrænset meget. Det er sikkert super sundt at sætte sit (over)forbrug lidt ned, men savner det stadig.
  • Festival. Jeg ELSKER festivaller! Især Roskilde- og Nakkefestival er mine absolutte favorit steder at være om sommeren. Efter jeg har fået børn er de ikke blevet besøgt ligeså ofte og længe, og jeg savner det.
  • Sommerhustur med vennerne. Det gjorde vi før i tiden hvert år. Det var MEGA hyggeligt med bål, guitar og masser af øl. Efter vi ikke har et ligeså stort sommerhus til rådighed, er den ligesom gået i vasken. Men jeg håber at få samlet alle til en skovtur i år istedet. For NØJ hvor jeg savner dem!
  • Gå ture. I skoven, ved vandet, bare ud i naturen, og gerne med mennesker jeg holder af. Vi gik tit ture i weekenden da jeg var barn, og det var hyggeligt, og en god måde at få rørt sig på og snakket sammen. En tradition jeg håber vi kan få etableret igen.

Har I også nogle ting i ville ønske I gjorde oftere? Så smid gerne en kommentar og ha´en fantastisk dag!

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME

Hvis jeg havde en million…

IMG_5628

Hvis jeg havde en million ville jeg:

  • Købe mit drømmehus til mig og familien. Mere plads, en have og en base, hvorfra vi kan bygge børnenes sociale liv fremadrettet, er på toppen af ønskesedlen lige pt.
  • Ligge penge til side til uddannelse. Jamen Iben du er da igang med uddannelse? Jep men der er altid plads til mere, og jeg lover at skrive mere det om en anden dag.
  • Starte mit eget sted. Jeg har en drøm om at starte et sted, hvor der er plads til at være anderledes, og hvor mine brødre evt. kan bo, samtidig med at de arbejder. Der skal være dyr og restauration, og plads til at man kan uddanne og udvikle sig, og fremfor alt føle sig tryg og hjemme.
  • Jeg vil købe mig en Chanel taske og en Fiat 500. Og på dette tidspunkt på listen finde ud af, at det var der absolut ikke råd til, da budgettet for længst er overskredet. Og det vil jeg ha’ det super godt med. For kan jeg skabe en base for min familie, min fremtid og for andre, kan jeg ikke ønske mig mere.

Hvis du fik en million, hvad skulle den så bruges på? Smid gerne en kommentar her på bloggen og ha´en fantastisk dag!

Kærligst

Iben

 

Kærligst

IbenME