Blog Of Birthday

Min weekend er gået med masser af fødselsdags fejring.

I lørdags var det min fødselsdag, en dejlig dag, hvor jeg blev vækket af mine skønne drenge der sang fødselsdagssang og friskbagte boller.

Senere gik turen hjem til min mor og brødre, hvor vi fik den skønneste mad og dejlige gaver.

Søndag blev brugt, ret impulsivt, på loppemarked.

Og mandag stod den så på fødselsdagsfejring for Villads. Grundet min praktik havde det ikke været muligt, at invitere hans børnehavegruppe før, så nu lykkedes det endelig. Der var skattejagt med skattekort, poster og gåder og en skattekiste fyldt med slik. Og så selvfølgelig masser af leg og hygge.

En alt i alt fantastisk weekend som I kan se fotodokumenteret nedenfor.

img_2079-jpg

Min gave fra mine børn. Et lille vedhæng med deres bogstav, et fra hver af dem.

img_2088-jpg

Det her toplækre ur, fik jeg af min dejlige familie.

img_2090

Min storebror photobombede lige mit snap billede.

img_2097

Middag ala Mor.

img_2105-jpg

Hjemmelavet is ala Mor.

img_2131-jpg

Loppemarked på en søndag.

img_8856

Og fødselsdag på en mandag.

img_8860

Villads venter spændt på at børnehaven kommer.

img_2133-jpg-1

Og han havde bestilt chokolademuffins.

img_2094

Og så er der kun tilbage og sige:

Kæmpe stort tak for en skøn fødselsdags weekend med masser af hygge og søde hilsner. Jeg er så taknemmelig for at jeg har så mange skønne mennesker omkring mig, det gør mig så glad.

Kærligst

IbenME

Villads 6 år!

img_1379-jpgHvor er det bare vildt! Og jeg ved jeg siger det hver gang mine børn har fødselsdag, men det er altså vildt! Tiden går så stærkt, og nu er min ældste søn blevet 6 år.

Jeg er glad og taknemmelig over, at jeg har fået æren af, at være hans mor. Og jeg glæder mig til at bruge lørdagen på, at fejre verdens dejligste og mest fantastiske Villads.

img_1376-jpg

Ha´en skøn lørdag!

Kærligst

IbenME

2 År!

img_8729

Så blev den yngste sgisme lige et år ældre.

Efter en uge med meget forstyrret, aka. meget lidt, søvn, var det fødselsdagstid. Villads var faldet i børnehaven igår og slået hovedet, så for en sikkerheds skyld skulle vi lige vække ham lidt et par gange i løbet af natten. Og til trods for at væggeuret ringede hver tredje time hele natten igennem, fik jeg møflet mig ud af sengen imorges, da det ringede igen, og vi fik arrangeret morgenhygge, inden den stod på institutionsfødseldag.

Jeg har et princip om, så vidt det er muligt, at holde fri på mine børns fødselsdage, og min egen for den sags skyld, for jeg syntes det er så hyggeligt, at være sammen når man har fødselsdag. Men i år har jeg været i praktik, både på Villads´og Valdemars fødselsdage, så det må blive næste år.

Men ikke desto mindre har det været en top hyggelig dag. Efter vuggestue og et smut til kiropraktor for både Valdemar og jeg, stod den på hygge hos mormor, med pizza og en masse togkørsel på Brio togbanen.

Og jeg må endnu engang konstatere, at mine børn er blevet store, og tiden bare går alt for stærkt.

Kærligst

IbenME

Happy Birthday Alexander!

Alexander3 copy

Min lillebror har fødseldag. Jep det er nu 27 år siden, at han kom til verden, og vendte den en smule på hovedet et øjeblik.

Jeg husker tydeligt, da jeg fik beskeden om, at jeg havde fået en lillebror. Jeg havde glædet mig, og det var vildt at møde ham for første gang, og holde hans lille hånd. Men der var komplikationer, og Alexander brugte sin første tid i kuvøse, og vi brugte den første tid på bekymring, da det ikke var sikkert han ville klare den.

Det gjorde han heldigvis og han har været stærk lige siden. På trods af utallige operationer, gigt og søvnapnø klarer han sig super godt! Han er et af de sejeste mennesker jeg kender, og jeg er stolt af ham og af det menneske han er blevet.

Så idag står den på fødselsdagsmiddag hos min mor, hvor min lillebror har bestilt flæskesteg, brune kartofler, og sovs. En middag lige efter mit hoved og jeg glæder mig helt vildt til at fejre ham!

Kærligst

IbenME

Når man er lidt en (syg) klaptorsk

IMG_5683Jeg har lige ligget syg med en ordentlig omgang halsbetændelse. Efter mange dage med feber og minimum indtag af mad, grundet halseksplosion hver gang noget skulle den vej, ja så er man nok ikke den skarpeste kniv i skuffen.

Jeg skulle ha´organiseret gaveindkøb, da kæresten havde fødelsdag igår. Jeg havde jo ikke selv lige mulighed for de vilde indkøb, så jeg allierede mig med min mor og sendte hende et billede af gaven hun skulle købe… Eller rettere det troede jeg, for i det sekund jeg sender den afsted, ser jeg at jeg sender den til min kæreste, og måtte jo derfor råbe så højt jeg kunne (hvilket virkelig ikke ville imponere nogen), at jeg straks skulle bruge kærestens telefon. Jeg nåede heldigvis at slette beskeden fra telefonen. Og min kloge kæreste påmindede mig ovenikøbet om, at jeg skulle huske at slette beskeden fra hans computer. når ja, det der iMassage det er da super smart, bare ikke når man har sendt en besked forkert…

Anyways crisis averted, og han blev glad for gaven.

Og som du kan læse her er jeg ikke den eneste klaptorsk i familien, når det gælder gaveindkøb, eller rettere at afsløre gaver før tid.

Ha´en skøn dag!

Kærligst

Iben

Kærligst

IbenME