Lige for tiden er der rimelig ro på herhjemme og alt står på en aller anden måde stille, samtidig med at tiden flyver afsted. Det er rimelig ambivalent, og jeg ved stadig ikke helt hvad jeg gerne vil, og i hvilken retning jeg skal. Derfor er bloggen også stille, da jeg lige pt. ikke føler, at jeg er synderlig insprerende at høre på.

Men det, at der er kommet ro over det hele, efter et rimelig turbulent forår, gør at jeg har fundet tid til at fordybe mig i andre ting. Jeg har bl.a. genoptaget en gammel hobby, nemlig at lave smykker. Her snakker vi absolut ikke guldmede-niveau, men bare stille og roligt med noget wire og et par perler. Jeg havde faktisk glemt hvor fedt det er at fordybe sig i noget, også selvom det måske kun bliver til en halv times tid i ny og næ, hvilket er hvad man kan få tidelt i en familie med fuld fart på. Jeg hygger mig med det og syntes det er sjovt, og så giver det lige lidt ro i hovedet, ikke at skulle tænke på andet, end hvilken farve man skal putte på snoren næste gang.

I kan se et lille udsnit, af hvad det er blevet til indtil videre, på billedet herover, og hvis I har nogle gode ideer eller hjemmesider jeg kan tjekke ud for inspiration, så smid endelig en kommentar.

Kærligst

Bloggen står lidt stille. Jeg prøver at få skrevet herinde jævnligt, samtidig med at jeg prøver at finde fodfæste i det nye år.

Jeg er startet nyt skema på mit arbejde, og det giver en ny dags-rutine, og uge-rutine for den sags skyld. Efter 10 år med skiftende arbejdstider, og arbejde hveranden weekend, møder jeg nu kl. 6 hver morgen.

Jeg arbejder mandag til fredag og har fri hver weekend.

Det stiller nye krav til familien og til vores rutiner. Jeg har bl.a. på mine hverdagsfridage fået ordnet en masse praktiske ting, som jeg absolut ikke når på samme måde nu.

Så vi prøver at finde tiden, huske at gå tidligt i seng, få sovet, og i det hele taget finde en ny rytme. Derfor står bloggen lidt stille.

Jeg er sikker på at det hele nok skal blive godt, og indtil da får I lige et billede af en top nuttet dreng, der har fundet storebrors støvler og udbryder: “Far, far, far jeg har fundet døvler!”

Ha´en fantastisk dag!

Jeg er så heldig at jeg ikke skal på arbejde idag, faktisk har hele familien taget en ekstra feriedag. Det var mest tanken om at starte 2017 en mandag morgen kl.6, der fik mig til at sige stop, jeg blir nødt til at starte et nyt år anderledes. Så det blev til en ekstra feriedag, som jeg virkelig sætter pris på.

For selvom jeg vågnede op til det her syn efter nytårsfesten, som var helt fantastisk (Kæmpe tak til manden min), så er det nu rart med en ekstra feriedag, som jeg tænker skal bruges til:

• At få skiftet indmaden i min kalender, og få skrevet alle fødselsdage og allerede eksisterende 2017 aftaler ind.
• Få styr på madplanen. For nu hvor jeg har fået et nyt skema på arbejdet, har vi også fået en ny ugeplan. Og der skal planlægges mad, så det ikke ender i take-away og knap så sunde løsninger.
• Apropos sundhed, skal der udtænkes sunde retter, med mere grønt og mindre kød. Gode, sunde, nemme hverdagsretter, eller hvor man kan finde dem, modtages med kyshånd.
• Vi skal på en lille tur, tror det bliver med toget, og få byttet de sidste julegaver.
• Og så skal der også planlægges træning, som har stået stille i stort set hele december.

Alt i alt noget planlægning og noget systematisering, inden det nye år rigtigt går igang. For det bliver en travl, men spændende, start.

Så blev det pludselig den 27 december, og julen er pludselig slut. Det er gået alt for stærkt i år, hvis du spørger mig. Det at man gik fra arbejde til lille-jul, til jul, til… uden at have tid til at koble fra, har været en rodet fornøjelse.

Men ikke desto mindre en hyggelig en af slagsen. Vi startede med lillejuleaften hos min kærestes forældre, og så juleaften hos min mor. Og så var der første juledagsfrokost med min kærestes familie, og så idag julefrokost hos min mor. Så der er blevet hygget, snakket og spist en masse. Her er et lille indblik i mine juledage:

Inden julen rigtig gik igang, var jeg lige et smut forbi frisøren, og få gjort håret klar til julen.

Lillejuleaften var også feriestart for hele familien, hvilket var meget tiltrængt.

Og endelig fik jeg pakket julegaver ind.

Juleaften stod på masser af hygge med familen.

Og ikke mindst de dejligste gaver. Af min familie, fik jeg intet mindre end hele verden.

Og af mine børn, og lidt min kæreste, fik jeg denne fine ring.

Det har været en skøn juleferie indtil videre. Jeg vil nyde resten, sammen med de bedste mennesker, og en kold øl og en koncert i vente.

Håber også I nyder juledagene!

Kærligst

Nu det jul, nu det jul…

Eller næsten da.

Jeg har den sidste tid holdt nogle hjemmedage med Villads, og det er blevet til en del ture ud i det, efterhånden, rimelig julepyntede Danmark. Jeg er normalt ikke den der går ind for, at julepynten skal frem for tideligt, men jeg må også indrømme, at det faktisk er ret hyggeligt, at der allerede er julepynt fremme rundt omkring.

Og jeg er blevet så inspireret, at jeg allerede har fået købt de fleste julegaver.

Det er altså bare fedt! Så selvom jeg ikke er helt i mål, virker det dog mere overskueligt end det har gjort de tidligere år. Og det er rart at vide, at man måske kan nyde julemåneden ekstra meget, fordi man ikke skal stresse så meget over gaveindkøb.

Tivoli skulle da ikke snydes for et besøg af den pukkelrykkede her til Halloween. Afsted med os på denne første efterårsferiedag. Og det var en dejlig oplevelse, især fordi at vi ankom et par minutter over åbningstid, så der var ikke særlig mange mennesker. Og det var altså rart. Jeg er ved at blive en smule overfølsom overfor store menneskemængder, især når man har børn med, så at ankomme til en halvtom tivolihave, var simpelthen fantastisk.

Vi fik prøvet veteranbilerne, Valdemars allerførste tur, og spist en pandekage i Rasmus Klump huset og løbet en tur i halmballe-labyrinten. Vi fik købt popcorn og brændte mandler, og ikke mindst varm kaffe. Det var så super hyggeligt, og jeg glæder mig allerede lidt til jul, hvor vi selvfølgelig også skal forbi haven i hjertet af København.

Dag 2 af min praktik er overstået, og det er såååå fedt! Ikke at dagen er overstået, men det at være i praktik. Denne gang er jeg på et bibliotek, og så er der nok nogle der tænker hvorfor der? Det er da langt fra dit eget fagområde?

Og ja, det er næsten så langt fra mit fagområde som noget kan være, og det er det jeg er gået efter da jeg skulle finde min praktikplads. Jeg ville finde et sted hvor jeg absolut ikke kunne se mig selv. Hvorfor? Fordi jeg kan mærke at det er en mega udfordring.

Efter sidste praktik fik jeg virkelig øjnene op for, hvor meget man ser anderledes på verden, når man bliver rykket ud af sin comfort zone, og ud af sit fagområde. Hvis jeg havde været inde for det pædagogiske område, ville mine observationer i den grad være præget af min faglighed, meninger og holdninger.

Nu er jeg indenfor et område jeg ved INGENTING om, og det gør mine observationer mere skrallede og klare. Det er fedt og totalt angstprovokerende på samme tid, og jeg bliver udfordret hele tiden. Jeg ELSKER at være i praktik, alle burde prøve det. Det er en fantastisk måde at lære sig selv at kende på, både arbejdsmæssigt og personligt.

Og fik jeg nævnt, at jeg endnu engang har været totalt heldig og fået verdens sejeste praktikvært?

Jeg glæder mig til de næste tre uger, selvom jeg er sindsyg træt når jeg kommer hjem, for det er sgisme fedt med det der praktik!

God dag til jer!

Den gik hurtigt, den første del af ugen.

Der har været en masse arbejde, og da jeg endelig fik min fridag, blev den brugt i sengen på migræne. Som du kan læse om HER er jeg migræniker, ja det hedder det sgisme så, og åbenbart den form, hvor man også snakker om at den har en aura, altså et slags forvarsel i kroppen, inden selve hovedpinen. Det er enormt anstrengende, ikke mindst fordi man bliver så træt bagefter, så det kræver en masse hvile og søvn.

Men som den jubeloptimist jeg er, så er skal der ikke lyde en klagesang, uden der også kommer en jubelsang (ved ikke hvad det modsatte af klagesang er?). Og det må være at jeg fik startet på en serie, jeg længe gerne ville starte på. Den er at finde på “Viaplay” og hedder “Empire”, og handler i alt sin enkelthed om, et pladeselskab som samtidig er et familieforetagende. Det var den meget enkelte beskrivelse, og den er selvfølgelig spækket med drama og ikke mindst musik.

Jeg syntes sgu den er meget god, men ikke vildt revolutionerende. Dog er jeg er kæmpe fan af alle de musikere der gæsteoptræder hist og her. Så er du til musik, drama, god og let underholdning, så kan den varmt anbefales.

Men det allerbedste ved ugen må nok være duften i luften. Det er blevet efterår, en helt speciel duft og jeg elsker det. Efterår må, hvis jeg skal vælge, være min favorit årstid. Den er smuk og kølig, uden at være bidende kold. Jeg glæder mig til snart at smutte i sweater og dunvest, og tage en lang gåtur med min familie i skoven og samle blade. Det er det fedeste!

Ha´en fantastisk dag!

Jeg har brugt de sidste dage på at ligne en syg gubbi. Nys og snot har præget dagen, og jeg er gået i seng kl. otte hver dag, da jeg har følt at min hjerne var pakket ind i en kæmpe vatrondel, og jeg absolut ikke kunne tænke mere.

Og selvom jeg nok burde ha´ligget i sengen, har jeg sneglet mig på arbejde hver dag, hvor jeg i mit nye gubbi-look har snottet rundt. Og for at det ikke skulle være løgn, skulle jeg igår på besøg på mit fremtidige praktiksted.

Jeg er som udgangspunkt ok med at ligne en syg gubbi et par gange om året, når snotten melder sig, men ved også godt det ikke ligefrem er det mest charmerende, især når jeg skal møde nye mennesker.

Men heldigvis virkede det ikke til at min nye praktikvært lod sig mærke af, at jeg var mega forkølet. Mødet gik super godt, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i praktik om 14 dage. Jeg tror det, ligesom sidst jeg var i praktik, bliver en kæmpe oplevelse.

Her er billedet af Villads, minus en tand, men med popcorn.

Okay, der følger vist en vis sentimental værdi med det at blive forældre. Jeg har hørt mange sige, at de har lettere til tåre, eller at de ikke kan tåle at se/høre om børn er der har det svært, efter de er blevet forældre, og jeg kan med ro i sindet sige, at jeg ikke er en undtagelse på det punkt.

Så da sønnen havde rokket sin rokketand så løst, at den nærmest var faldet ud, og mor her fik lov at rykke den det sidste stykke, kunne jeg da også mærke en lille tåre presse sig på. Men da vi sad midt i svømmehallen, til vores ugentlige svømmeundervisning, vendte jeg det til jubel og en kæmpe krammer. Og helt ærligt det er jo bare en tand, men på en eller anden måde har den stort signalværdi. Når man taber sin første tand, er det et tegn på man virkelig er blevet stor.

Og man blir sgu på en eller anden måde stolt. Stolt over over sin store dreng, og stolt over alt er gået godt. Vi puttede selvfølgelig tanden under hovedpuden til tandfeen. Og som de hukommelsesforladte forældre vi er, glemte vi også alt om det, og fik ikke lagt den lille chokolade-guldpenge, som Villads forventede, under puden.

Heldigvis har Villads ligeså dårlig hukommelse som sine forældre, og vi nåede næste morgen at få skiftet tanden ud med en guldpenge, som i skrivende stund ligger der endnu.