Det er da sjovt!

img_3353

Min blog har stået stille længe. Jeg har simpelthen ikke vidst hvad jeg ville, hverken med den eller alt muligt andet i mit liv, så derfor denne stand-by tid. Men mere om det en anden dag.

Idag står den på skønne børn med skøn fantasi. Jeg elsker den ærlige og umiddelbare facon børn har, og bliver altid overrasket over, hvad de kan få flere timers legetid til at gå med.

Som idag, da jeg hentede min ældste søn Villads i institutionen. Han havde, for en gang skyld, lyst til at tage med hjem. For det meste er det sådan når jeg henter, at jeg får kommentaren:”Ej helt ærligt mor, du kommer lige midt i legen”, og så kræver det en del mere overtalelse, før han går med ud af døren.

Men idag var det rimeligt sent, så ham og bedstevennen havde været igang med en leg længe på legepladsen. Og hvad legede de så? De legede at, Villads var hunden der gik og lagde lorte rundt omkring i sandkassen, og bedstevennen samlede dem op.

Helt ærligt,

Det er sgu da sjovt.

Og med den lille historie, ønsker jeg jer en skøn aften i slutningen af april, med hagl hamrende på ruden. Herhjemme blir den brugt med dyner i sofaen og flødekartofler i ovnen.

 

Kærligst

IbenME

Nytår i uldsokker, børnelogik og et halvtomt glas

img_1127-jpg

Vores nytårsaften blev holdt herhjemme, hvilket resulterede i at mit nytårs-outfit, og især mit fodtøj, blev meget slaffendaffen.

Når jeg ikke skal nogle steder, har jeg det med at gøre det mit outfit mere behageligt end glamourøst.

Så derfor blev min nytårs aften holdt i et par pæne bukser, en blonde skjorte og uldsokker.

Endvidere vil jeg gerne sådan en dag som idag, den 1. Januar, give en klapsalve til mine børn, for en fantastisk nytårsaften, og får alle deres guldkorn i løbet af året.

Nogle gange er børnelogik den bedste logik:

Som når man spørger Valdemar, hvad han ønsker sig i julegave, og han promte svarer: “Chokolade”.

Eller når manden min, prøver at opmuntre Villads ved at fortælle ham om nytårs aften:

“Imorgen Villads, kan du være vågen så længe du vil,

og så kommer der børn og leger med dig.”

Villads: “Nej de stjæler bare mit legetøj…”

Manden min: “Der kommer 6 børn Villads…”

Villads: “Nej, der kommer 100 børn, og de stjæler alt mit legetøj og alle mine julegaver, og så har jeg ikke noget at lege med!”

Jep, man har lov at se glassset halv tomt.

Glædelig 1 januar til alle jer derude, og Villads havde en skøn nytårs aften, og der var ingen der stjal hans legetøj og der kom kun 6 børn.

Kærligst

IbenME

Når man (for en gangs skyld) er i god tid

img_0083-jpg

Nu det jul, nu det jul…

Eller næsten da.

Jeg har den sidste tid holdt nogle hjemmedage med Villads, og det er blevet til en del ture ud i det, efterhånden, rimelig julepyntede Danmark. Jeg er normalt ikke den der går ind for, at julepynten skal frem for tideligt, men jeg må også indrømme, at det faktisk er ret hyggeligt, at der allerede er julepynt fremme rundt omkring.

Og jeg er blevet så inspireret, at jeg allerede har fået købt de fleste julegaver.

Det er altså bare fedt! Så selvom jeg ikke er helt i mål, virker det dog mere overskueligt end det har gjort de tidligere år. Og det er rart at vide, at man måske kan nyde julemåneden ekstra meget, fordi man ikke skal stresse så meget over gaveindkøb.

 

Kærligst

IbenME

2 År!

img_8729

Så blev den yngste sgisme lige et år ældre.

Efter en uge med meget forstyrret, aka. meget lidt, søvn, var det fødselsdagstid. Villads var faldet i børnehaven igår og slået hovedet, så for en sikkerheds skyld skulle vi lige vække ham lidt et par gange i løbet af natten. Og til trods for at væggeuret ringede hver tredje time hele natten igennem, fik jeg møflet mig ud af sengen imorges, da det ringede igen, og vi fik arrangeret morgenhygge, inden den stod på institutionsfødseldag.

Jeg har et princip om, så vidt det er muligt, at holde fri på mine børns fødselsdage, og min egen for den sags skyld, for jeg syntes det er så hyggeligt, at være sammen når man har fødselsdag. Men i år har jeg været i praktik, både på Villads´og Valdemars fødselsdage, så det må blive næste år.

Men ikke desto mindre har det været en top hyggelig dag. Efter vuggestue og et smut til kiropraktor for både Valdemar og jeg, stod den på hygge hos mormor, med pizza og en masse togkørsel på Brio togbanen.

Og jeg må endnu engang konstatere, at mine børn er blevet store, og tiden bare går alt for stærkt.

Kærligst

IbenME

Den første tand

IMG_5349

Her er billedet af Villads, minus en tand, men med popcorn.

Okay, der følger vist en vis sentimental værdi med det at blive forældre. Jeg har hørt mange sige, at de har lettere til tåre, eller at de ikke kan tåle at se/høre om børn er der har det svært, efter de er blevet forældre, og jeg kan med ro i sindet sige, at jeg ikke er en undtagelse på det punkt.

Så da sønnen havde rokket sin rokketand så løst, at den nærmest var faldet ud, og mor her fik lov at rykke den det sidste stykke, kunne jeg da også mærke en lille tåre presse sig på. Men da vi sad midt i svømmehallen, til vores ugentlige svømmeundervisning, vendte jeg det til jubel og en kæmpe krammer. Og helt ærligt det er jo bare en tand, men på en eller anden måde har den stort signalværdi. Når man taber sin første tand, er det et tegn på man virkelig er blevet stor.

Og man blir sgu på en eller anden måde stolt. Stolt over over sin store dreng, og stolt over alt er gået godt. Vi puttede selvfølgelig tanden under hovedpuden til tandfeen. Og som de hukommelsesforladte forældre vi er, glemte vi også alt om det, og fik ikke lagt den lille chokolade-guldpenge, som Villads forventede, under puden.

Heldigvis har Villads ligeså dårlig hukommelse som sine forældre, og vi nåede næste morgen at få skiftet tanden ud med en guldpenge, som i skrivende stund ligger der endnu.

Kærligst

IbenME

Nogle gange tror jeg han blir reddet af dig

IMG_8433

Forleden stod jeg med kæresten i køkkenet og lavede mad, og vi snakkede om at min søn igen skulle have en ny fagperson til vurdere ham, da psykologen tilknyttet hans gruppe stoppede.

Jeg brokkede mig en smule, ikke over at dygtige mennesker får nyt arbejde, men fordi jeg ikke mener det er optimalt. Det er enormt svært at følge en udvikling hos et barn, man kun følger et halvt år ad gangen. Men det er desværre vilkårene nogle gange, og så må man tage den derfra.

Min kæreste sagde:

 “Nogle gange tror jeg han bliver reddet af at du er hans mor, at du ikke tager fagpersonernes udsagn for gode varer, og at du presser ham når han kan klare det.”

Jeg blev glad og stolt, for jeg tvivler da tit på om det jeg gør er godt nok. Er jeg nu for hård eller for blød, og hvordan er det nu med de der pædagogiske tiltag? Og er jeg egentlig lidt for meget pædagog mor, eller måske for lidt, fordi jeg arbejder i det pædagogiske felt hele dagen?

Jeg tvivler tit på om jeg en god nok mor og om jeg har ret, som jeg selv så stålfast udviser, når jeg er til møder eller har en dialog om mit barn.

Så jeg bliver glad og rørt, når jeg får at vide at jeg klarer det godt, for det er trods alt min vigtigste opgave i livet, det at være nogens mor.

Kærligst

IbenME

Jeg håber mine børn elsker hinanden

IMG_5571

Og hvorfor skulle de ikke det? For ærlig talt bliver de jo opdraget med kærlighed og respekt, både for dem selv men også hinanden. Men jeg ved også det kan være svært at have søskende, ligesåvel som top dejligt. Og for det meste er det, det sidste,

Sådan har jeg det ihvertfald.

Men søskende er som alt andet en relation, og relationer skal man ikke tage for givet. De kræver kærlighed, respekt og tilstedværelse, og selvom man er biologisk forbundet, er det ikke det samme som at man vil elske hinanden for altid. Det er meget enkelt; bliver du behandlet skidt, eller bliver du i større eller mindre grad taget for givet, så vil følelsen af kærlighed og respekt forsvinde, og det er lige meget om du er biologisk forbundet eller ej.

Jeg er den overbevisning, at søskende kærlighed er en meget naturlig form for kærlighed, og man derfor i høj grad nemt kan genfinde den, hvis den er forsvundet. Og jeg tror også, at hvis man bliver fodret med kærlighed, så vil man også indeholde meget kærlighed. Jeg håber at mine børn elsker hinanden. For man får venner for livet i sine søskende, hvis man bare passer på hinanden.

Kærligst

IbenME

Improvisation i babykalenderen

IMG_7899Ej for hulan hvor er det bare top dårlig stil, men at få skrevet tingene ned om nummer to barn, er bare ikke nemt at huske.

Dengang Villads var lille, var det som om der var mere tid. Ikke tid til dit eget selvstændige liv, bevares, det lærte man i stor stil at ligge på hylden, men tid til at dvæle ved momentet. Neeeeeej se han har fået en tand, han kan holde skeen selv, han kan dit, han kan dat, og babylkalenderen blev opdateret i stor stil med sove, amme og skide tider.

Men med nummer to, not so much. Det er ligesom om at den tid man har til overs, giver man til sit andet barn. Så babykalenderen er i stor stil blevet improviseret ala. ” Skat? hvornår tror du han fik den dér tand? Er det ikke ca. 14 dage siden? Og da han første gang spiste selv, det var da lige før jul ik? eller hvad tror du?”

Hold nu op en omgang halvimproviserede tidspunkter der er i den kalender. Ikke at de ikke betød lige så meget som med den første, men jeg nåede bare ikke dvæle ved det på samme måde. Og ærlig talt, har både mangel på søvn og det høje hverdagstempo gjort, at jeg har svært ved at huske noget som helst, men mon ikke det kommer tilbage? Jeg nyder ihvertfald tiden med mine børn, og alle deres nye skridt i livet, også selvom de bliver improviseret lidt i babykalenderen.

Kærligst

IbenME

Legebørn

Jeg tænker tit på om jeg nu giver mine børn nok oplevelser, eller om de i denne medietid, bruger lidt for meget tid foran en skærm, i form af ipad eller fjernsyn.

Men når jeg så ser mine drenge lege, bliver jeg bekræftet i, at deres fantasi ihvertfald ikke fejler noget, og at de faktisk er ret gode til at lege. Og foretrækker det, de fleste gange. Og det er fedt. Jeg er ikke den store legemor, er nok ikke særlig god til det, men der inspirerer mine børn mig virkelig meget.

IMG_6429

Her er billede af et tæppe, som Villads har lavet om til en pacman bane. Den gule klods kan åbnes, og er pacman. De små blå klodser er spøgelser, og den hvide klods en frugt, som giver pacman ekstra point.

Min egen barndom var proppet med maling, musik, instrumenter, teater og andre kreative indfald. Jeg gik på en skole der satte den kreative del af læringen ligeså højt, som den boglige. Og nøj hvor er jeg glad for jeg har fået alle de værdier med mig.

Jeg håber at kunne give det samme til mine børn, både ved valg af skole, men også herhjemme, hvor jeg har planer om at der virkelig skal gang i noget maling snart.

Og indtil jeg får købt ind til det projekt, vil jeg glæde mig over at mine børn har en vild fantasi, og er super gode til at lege. Og huske at en god Disney film i sofaen, også skal være en del af barnsdommen.

Kærligst

IbenME

Øh ja jeg tisser foran mine børn

IMG_0103

Villads syntes at han skulle tage billede af det toilet han tissede på i legoland.

Hvis de altså åbner døren til toilettet, eller vi begge to skal tisse, og der er kø på det offentlige toilet vi befinder os på, så hopper min søn og jeg da ud på det samme toilet. Og jeg må indrømme jeg aldrig har tænkt over det, da jeg jo også nogle gange er smuttet på toilettet med veninder og venner for den sags skyld, eller har siddet ude i busken til 1. Maj, omgivet af hvide numser og tissende tissemænd.

Jeg ser det som meget naturligt, og ikke noget jeg tror min søn har tænkt over. Jeg skal dog sige, at det er noget andet når det gælder at lave nummer 2, altså lort, på toilettet foran mine børn. Her føler jeg i den grad, at det er en meget mere privat sitation, som jeg gerne holder for mig selv, også selvom den nogle gange er blevet afbrudt af småbørn, som en overgang bare skulle med mor på toilettet.

Jeg siger heller ikke, at det ikke vil ændre sig på et tidspunkt, for det vil det uden tvivl. For idet min søn bliver større, vil han sige fra, og det vil jeg også gøre, idet jeg mener at han også skal lære, at kræve og værne om sit private rum. Og at jeg absolut ikke har nogen plan om at smutte på toilettet med en teenager.

Indtil da, ja så tisser jeg altså engang imellem foran mine børn, ligesom de tisser foran mig.

Men så læste jeg en artikel på www.dagens.dk, og så kom jeg pludselig til at tænke over, om det er mig der er helt galt på den? Smid gerne din mening i kommentarfeltet og ha´en skøn dag!

 

Kærligst

IbenME