Når det nogle gange bliver for meget…

Efter at have siddet i ti minutter og hørt på dem snakke om det pædagogiske personale i institutionen, blev jeg nød til at gå. 

Jeg havde siddet på en café, og kunne ikke undgå at høre hvad de snakkede om ved det andet bord, det var nogle forældre der snakkede om de institutioner deres børn gik i. De var på ingen måder tilfredse.

Der var mange ting der ikke fungerede, og pludselig var der en af dem der sagde noget i retning af:

“Jeg tror simpelthen det er fordi de har så lille et ordforråd. Jeg kunne godt tænke mig at spørge om de overhovedet ved hvad empati betyder?”

Jeg blev helt ked af det. For ordet var sikkert blevet brugt forkert. Og de havde helt sikkert ret i, at brugen af ordet i forkerte sammenhænge, kan give unødige bekymringer hos forældre. Men at det pædagogiske personale skulle nedgøres og rammes på deres intelligens, blev for meget.

Jeg skal være den første til at sige, at der findes gode og dårlige pædagoger. At jeg absolut ikke er enig i udsagnet om at “alle kan blive pædagoger”. Jeg syntes det er skørt, at når man snakker om alle andre fag, så skal man have et talent for et eller andet eller være god til noget, eller have en sans for noget, men når det er pædagoger, så kan alle blive det. Jeg mener at pædagoguddannelsen kunne blive meget bedre, og jeg mener absolut ikke at alle kan blive pædagoger.

Men når det er sagt, ved jeg også at mange institutioner i dag er udfordrede. De har en fornemmelse af ikke at have hænder nok. Der er konstante forandringsprocesser i gang, men sjældent en god strategi til hvordan man skal håndtere dem praksis.

Så da jeg gik ud af caféen, tænkte jeg; Hvorfor nævner I ikke det? Hvorfor tænker I ikke, at færre hænder også tit medfører mindre tid, og derved også færre menneskelige ressoucer? Hvorfor bruger I ikke alle de argumenter I kaster mod pædagogerne, til at starte en politisk debat der støtter op om dem?

Jeg tror, at hvis vi skal ændre på hverdagen rundt omkring i de danske institutioner, så må vi gå den politiske vej. Så kræver det forældre der råber op på deres børn og deres pædagogers vegne, i stedet for bare at råbe ad pædagogerne.

Vi bliver nødt til at stille større krav til, at vores samfund prioriterer de fagområder der arbejder med mennesker, højere. Så de kan få tiden til at være der ordentligt for os og vores børn, og  alle de mennesker der har brug for hjælp og omsorg.

 

 

Kærligst

IbenME