Justin Bieber Here We Come!

Justin og forbud mod kørestole?

IMG_8590

Så kom dagen endelig! Dagen flere af os havde ventet længe på. Justin Bieber was in town, og vi skulle ind og se ham, sammen med nærmest resten af Danmarks kvindelige befolkning.

Det startede godt. Vi fik, fordi min veninde inden vi kom fik puttet sig på listen til et bord på Halifax, hurtigt et sted at sidde, altså hurtigt i forhold til den menneskemængde der på det her tidspunkt befandt sig på Østerbro.

Efter et veloverstået burgermåltid, travede vi rask afsted mod Parken. Vi fik købt Justin Bieber trøjer, og så var det tid til at gå ind. Eller det troede vi.

For dem som afholdte koncerten, ICO Concerts, havde åbentbart et forbud mod at tage kørestole med ind. Det var noget med ansvar og at de blev væk? Jeg prøvede at forklare at kørestolen bare skulle stå et sted, den kunne klappes sammen og at den gerne måtte stå ude, men at vi selvfølgelig gerne ville have den et sted hvor der var lidt mennesker, så der ikke var nogle der løb med den. Det kunne der ikke være tale om. En kvinde kom sågar og tilbød at den kunne stå i hendes bod, og de tog fuldt ansvar for den, men der var ikke noget at gøre. Vi måtte ikke få den med ind. Det skal lige siges, at jeg havde skrevet til ICO Concerts inden, men ikke modtaget noget svar.

Til sidst løb jeg ind i fitness.dk. Her fik jeg lov af en travl men sød medarbejder, at stille den bag skranken, jeg takkede og løb ud igen.

IMG_8548

Koncerten var, som jeg forventede. En teenage koncert med en, hvis du spørger mig, lidt for selvsmagende Justin Bieber. Men hey, vi havde en fest, der blev spillet alle de hits jeg elsker, og Alexander var så mega glad, hvilket var det vigtigste.

Efter koncerten var jeg spændt på om jeg kunne få kørestolen med igen. Jeg havde i mit kaos ikke fået aftalt med manden i fitness.dk hvordan og hvorledes med åbningstider o.s.v.

Det viste sig at han havde ventet 1 1/2 time på mig. Han var ikke begejstret og sagde, at han havde informeret mig om at de lukkede kl. 20. Jeg undskyldte mange, mange, gange, fik stolen og skyndte mig ud. Jeg HADER når jeg er skyld i andres venten, og at jeg ikke havde hørt han havde sagt de lukkede kl. 20. NØJ hvor er jeg pinlig over mig selv.

Min mor skal heldigvis ind til byen idag, og smutter ind forbi fitness.dk med noget chokolade eller vin, for at sige tak for hjælpen og undskyld endnu engang. Så håber jeg det kan sætte et lille plaster på såret for ham, der brugte sin fritid på mig.

Jeg bliver sgu ked af at der skal være så meget bøvl, bare fordi min lillebror bruger en kørestol. Jeg ville ønske at vi i 2016 tænkte meget mere i tilgængelighed og hjælpsomhed. Og helt ærligt, så må Parken eller ICO Concerts altså til at finde en løsning! Jeg har ihvertfald skrevet og spurgt: “Hvad gør vi næste gang?”. For vi vil jo gerne kunne gå til koncerter derinde, men det bliver lidt svært når man ikke må have kørestol med.

Kærligst

IbenME

2 kommentarer

  • Peter

    Heh, jeg synes det er et lidt uheldigt indlæg. Her forventede jeg en længere smøre omkring Parken/Koncertarrangør der ikke accepterer kørestole, men efter at have læst indlægget, forsøger jeg at forestille mig den gigantiske chokolade der skal til, som undskyldning for at have spildt 1½ time af en meget hjælpsom fremmed persons tid.
    Havde det været mig var jeg højst sandsynligt taget hjem, og forventet personen hentede den dagen efter. Alt andet end lige, kunne personen formentlig læse åbningstider på døren, og dermed forstå hvorfor.
    Men hey, ingen er fuldkkommen, end ikke dig Iben. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • IbenME

      Nej Peter, det var ikke super smart på nogen måder. Chokoladen bragte heldigvis smil, og vi fik resten af historien. Så en god afslutning på en uheldig situation. Og jeg er nok alt andet end fuldkommen, men lærer heldigvis af mine fejl. Tak for din kommentar og ha´en skøn dag!:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Justin Bieber Here We Come!