Så I er flyttet?

Det var før sommerferien og jeg havde en rimelig vild weekend foran mig. Jeg skulle til sommerfest med arbejdet, se Beyoncé og Jay Z i parken, og ja, så skulle jeg skrive under på et nyt hus..

Og det kom da også meget afslappet fra mig, da jeg om mandagen blev spurgt om jeg havde haft en god weekend, at svare: “ja jeg var til sommerfest fredag, til koncert lørdag, og søndag købte vi et hus”

Men det var alt andet en afslappet. Det var den vildeste følelse, endelig skete det, og på en eller anden måde gik det hele op i en højere enhed. For selvom vi havde ledt så længe, at flere bud på huse var givet, og håbet næsten var væk, var det det hele værd, for pludselig stod vi der; der i drømmehuset.

Så hvor er familien kolbøtte så flyttet hen?

Til Fredensborg, i det gule hus.

Der hvor der er brandmænd i baghaven og flinke naboer.

Der hvor man ser en mus (nok løbe for livet), når man slår græs (i tre timer fordi der er så meget).

Der hvor man ser stjerner ud af sit soveværelsesvindue om aftenen, og trætoppe når solen står op.

Der hvor Netto kun har en slags poser ad gangen ,og man har lært bare at bede om en pose uden at definere størrelsen, da det bare gør forretningsgangen længere.

Der hvor der er et slot, hvor man kan være heldig at se dronningen gå i kirke, og de har det dejligste kaffehus.

Der, i det hus som er gult udenpå, såvel som indeni. Som har gildesal og lade, carport og flagstang.

Der bor vi, og hold nu op hvor er det lækkert!

Kærligst

IbenME

Pinseferie 2018

img_3697

Jeg vil egentlig ikke skrive så meget, men mere vise lidt billeder fra en total lækker dag. Et af de bedste steder at besøge, når man som jeg bor i Virum og ikke har en have, er Frilandsmuseet. Så der skulle vi da forbi idag og vejret var som bestilt til turen. Vi startede med hestevognstur, så gik vi rundt og så de forskellige huse og sluttede ved springvandet, som er perfekt for børnene at lege i.

  fullsizeoutput_1322

fullsizeoutput_1324

img_3708

fullsizeoutput_1325

img_3721

 

Ha´en forsat fantastisk Pinse!

Kærligst

IbenME

Frydenlund har guld i mund

img_2796

Bare en lille reminder i denne iskolde forårstid.

I efteråret var vi ude og plukke æbler, top lækre æbler, i Frydenlund frugtplantage (Læs mere her). Og idag kørte vi lige et smut forbi, på vej hjem fra legeland.

For Frydenlund har nemlig en butik, hvor man kan købe en lille smule sommer, også når det er vinter.

img_2795

img_2798

img_2799

Hvis I elsker æbler så smut forbi, og lige meget hvad, ønskes I en fantastisk forårs-vinter weekend herfra!

(Og for en god orden skyld- indlægget er ikke sponsoreret-bare en anbefaling)

Kærligst

IbenME

Beyoncé once again!

2016-07-24-21-13-06

img_2757

Så lykkedes det, selvom jeg, da det blev officielt i mandags, havde skudt en hvid pil efter det.

At få billetter til Beyoncé og Jay-Z´s On The Run II koncert i Telia Parken til sommer.

Jeg er mega fan af Beyoncé og efter hendes koncert i 2016, var der ingen tvivl om, at hvis hun kom igen, så skulle jeg se hende. Og at Jay-Z også kommer, er et mega plus. Han gæstede Roskilde festival engang, men der så jeg ham ikke, fordi jeg på det tidspunkt ikke havde fået øjnene op for hans musik.

2016-07-25-18-42-59

2016-07-25-18-43-24

Billederne er fra da jeg så hende i Telia Parken i 2016

Så mit koncert år er skudt godt igang. Jeg var til HUN SOLO koncert den 8 marts (Jep på kvindernes internationale kampdag-totalt gennemtænkt), og nu, med koncerter som Poul Simon og Beyoncé til sommer, kan det kun blive godt! Det eneste jeg mangler nu er min billet til Tinderbox, og måske en billet til Copenhell? Lige meget hvad så blir det en god sommer!

SLAY!

Kærligst

IbenME

Getaway

img_2675

Så blev det endelig marts, og dagen for en længe ventet veninde getaway var endelig kommet!

Vejret skrev ikke ligefrem forår, selvom kalenderen for længst havde annonceret, at første forårsmåned var startet, og derfor kunne denne getaway ikke være kommet på et bedre tidspunkt. Tempoet skulle sættes ned og det blev det, på Comwell Borupgaard, med et af de bedste mennesker jeg kender.

Vi ankom lidt efter kl. 14 lørdag, tjekkede ind og smuttede straks op på værelset. Et værelse med alt hvad man har brug for, og i en god størrelse. Herefter gik turen til spa-afdelingen, hvor vi fik placeret os selv i diverse sauna’er, med gran på gulvet eller damp i massevis. Vi fik padlet rundt i opvarmet pool, dyppet os i en iskold en af slagsen og boblet rundt i et dejlig varmt boblebad. Det var fantastisk, og selvom der var en del mennekser sådan en lørdag eftermiddag, følte man ikke at man sad lårene af hinanden.

Da middagstiden nærmede sig, smuttede vi på værelset og skiftede til vores aften outfit, og så gik turen mod baren. Vores ophold var inklusiv en tre retters menu og en velkomstdrink, og åbentbart også en lille starter, i form af en lille lakse anretning.

Det var en rigtig god middag og stemningen i restauranten var god, med live musik og et opmærksomt personale, der sørgede for kolde drikke og varme retter.

Efter middagen og et lille ekstra smut i baren, gik vi på værelset og sludrede indtil vi faldt om, glade, trætte og mætte.

Søndag morgen smuttede vi, efter et mislykket forsøg på at sove længe, i spa’en igen, og denne gang gik vi også en tur udenfor til deres udendørs boblebad. Her tror jeg vi kunne have siddet resten af dagen. Det var fantastisk at sidde i kulden, indhyllet i varme bobler, og med naturen som kulisse. Vi blev hurtigt enige om, at når vi engang kom forbi igen, for det skal vi med garanti, så skulle vi starte udenfor. Og prøve saunagus, for det nåede vi heller ikke denne gang.

Efter et veloverstået morgenmad, som indeholdt alt hvad hjertet kunne begære, bevægede vi os hjem til hverdagen igen. Trætte, men på den helt rigtige, afslappede måde, og med ny energi på kontoen.

Så tak til Comwell Borupgaard, vi kommer helt sikkert retur en dag! Og bare for en god ordens skyld, er dette indlæg på ingen måde sponsoreret, men bare en fortælling og en anbefaling fra mig til jer, om at trække stikket engang imellem – det er fantastisk hvad et døgn velvære kan gøre.

img_2673

Fra værelset

img_2686

Vores velkomstdrink og starters.

img_2730

Desserten.

img_2712

Og så fik jeg også et stenslag… Som over natten, blev til en revne… Men det kunne ikke ødelægge mit humør, efter denne fantastiske weekend.

Kærligst

IbenME

Velkommen nytår!

image-1

Så blev det 2018!

Efter en fantastisk nytårsaften i gode venners lag, og med børn der klappede over bordbomber og raketter, og en første Januar tilbragt primært foran en skærm, er 2018 endelig igang, og jeg har glædet mig. Nytåret giver mulighed for at se fremad, og på en eller anden måde starte på en frisk.

Og 2017 var lidt af et år, og jeg vil nok huske det primært for året, hvor vi var tæt på at miste min mor under en, rimelig uskyldig, operation. Det har været et langt forløb, og selvom min mor er en fighter og idag har det godt, har det rystet mit inderste i en grad, som jeg stadig er igang med at bearbejde.

Men 2017 har også haft nogle fantastiske oplevelser med sig. Jeg færdiggjorde mit ledelsesforløb i Marts, hvilke jeg er mega glad og stolt over. Og så var det en sommer der bragte mig på Copenhell og ud på de åbne have. Og inden året sluttede havde både kæresten og jeg fået nye jobs.

Men jeg vil ikke savne 2017, for jeg må ærlig talt indrømme at jeg syntes det har været et benhårdt år. Og nu glæder jeg mig til at se hvad 2018 bringer.

Jeg har ihvertfald et par ønsker jeg håber bliver realitet.

GODT NYTÅR!

Kærligst

IbenME

A Lidl Love

fullsizerender

Ej okay titlen er måske lidt for plat og afslører i den grad hvilken dårlig humor jeg er i besiddelse af, men det jeg egentlig gerne ville fortælle jer, er at jeg har været i Lidl og købe tøj. Eller det var faktisk min mor der købte det for mig, fordi hun bor tættest på, men ikke destomindre har jeg (Min mor) været i Lidl og købe tøj!

 Heidi Klum (Super kendt model, tv-vært etc.) har lavet en tøjkollektion i samarbejde med Lidl, og jeg må sige jeg faktisk syntes den er ret fin. Ikke alt er min stil, men jeg fandt et par ting, som jeg ikke kunne leve uden (Læs: Jeg kan altid finde ting jeg ikke kan leve uden- the life of a shopaholic)

Kvaliteten er god, og så er det billigt – det er da win win!

img_8019

Jeg (Min mor) har købt den her sweatshirt; en med print og en der er helt sort. De har lynlås i begge sider og hætte.

img_8021

Tasken her skal følge mig på vinterens byture. Den er i ruskind, og jeg syntes den er festlig, samtidig med at den er enkel.

Hvis du vil se mere kan du tjekke de forskellige styles ud på Lidls hjemmeside.

Og forresten så er dette indlæg IKKE sponsoreret, bare en anbefaling fra en der elsker at shoppe 🙂

Ha´en fantastisk aften!

Kærligst

IbenME

Funny sunday on a monday

img_7559

I går var faktisk en rigtig dejlig dag. Solen skinnede og himlen var blå, og selvom vi alle er lidt trætte herhjemme, grundet skift i institutioner og arbejdsliv, så var det alligevel for godt vejr til at blive inde og tøffe rundt. Så vi startede med en tur til Frydenlund frugtplantage, og da vejret blev bedre og bedre i løbet af dagen, tog vi også en tur til Charlottenlund Fort.

Her måtte jeg konstatere, at jeg i år har været alt for lidt på stranden. Jeg tror jeg har gået og ventet på at sommeren rigtig skulle komme, og i ventetiden gået lidt glip af den. I hvertfald når det gælder strandture. For selv om jeg syntes det var for koldt til at springe i bølgen blå, så var det helt perfekt soppevejr.

Børnene hyggede sig med tang og sand, og vi hyggede med dem, og jeg måtte konstatere, at jeg skal meget mere på stranden. Der er noget helt vildt hyggeligt og teraputisk over lyden af bølger og sand mellem tæerne. Jeg håber der lige er et par soskinsdage tilbage i år, og så ved jeg godt hvor jeg skal hen.

fullsizerender-8

img_7577-1

fullsizerender-4

fullsizerender-6

 

Kærligst

IbenME

Plukker frugt med en brugt frugtplukker

fullsizerender-2

For jeg har nemlig været forbi Frydenlund frugtplantage, sammen med mine unger, mor og lillebror.

Frydenlund frugtplantage ligger i Vedbæk og har æbler og pære i alle mulige varianter, det er lokalt og så er frugterne dyrket med så lidt kemi som overhovedet muligt – lige efter mit hoved. Og så syntes ungerne det er en fest at plukke frugterne fra træerne.

Inden man går ud i plantagen er der smagsprøver på de forskellige æbler og pærer, der er modne i øjeblikket, og i deres butik kan du få æblemost, honning, cider og paradisæblegelé. Jeg kan varmt anbefale Frydenholm et besøg, og så er det ikke engang særlig dyrt.

img_7551

img_7526

 

img_7498

img_7514

img_7485

fullsizerender-1

Hvis du vil vide mere kan du læse på deres hjemmeside www.frydenlund-frugtplantage.dk

(Dette indlæg er ikke sponsoreret, bare en anbefaling fra mig til jer)

Kærligst

IbenME

Creative Corner

fullsizerender

Lige for tiden er der rimelig ro på herhjemme og alt står på en aller anden måde stille, samtidig med at tiden flyver afsted. Det er rimelig ambivalent, og jeg ved stadig ikke helt hvad jeg gerne vil, og i hvilken retning jeg skal. Derfor er bloggen også stille, da jeg lige pt. ikke føler, at jeg er synderlig insprerende at høre på.

Men det, at der er kommet ro over det hele, efter et rimelig turbulent forår, gør at jeg har fundet tid til at fordybe mig i andre ting. Jeg har bl.a. genoptaget en gammel hobby, nemlig at lave smykker. Her snakker vi absolut ikke guldmede-niveau, men bare stille og roligt med noget wire og et par perler. Jeg havde faktisk glemt hvor fedt det er at fordybe sig i noget, også selvom det måske kun bliver til en halv times tid i ny og næ, hvilket er hvad man kan få tidelt i en familie med fuld fart på. Jeg hygger mig med det og syntes det er sjovt, og så giver det lige lidt ro i hovedet, ikke at skulle tænke på andet, end hvilken farve man skal putte på snoren næste gang.

I kan se et lille udsnit, af hvad det er blevet til indtil videre, på billedet herover, og hvis I har nogle gode ideer eller hjemmesider jeg kan tjekke ud for inspiration, så smid endelig en kommentar.

Kærligst

IbenME